Volodymyr Zelenskyj skruer markant op for retorikken om krigen i Ukraine. I et interview med BBC i Kyiv siger den ukrainske præsident, at Ruslands invasion ikke længere kun handler om Ukraine, men om en langt større konflikt med globale konsekvenser.
Budskabet kommer på et tidspunkt, hvor krigen fortsat sætter sit præg på Europa – politisk, militært og humanitært. Millioner af ukrainere er drevet fra deres hjem, store byområder ligger i ruiner, og kampene har længe været samlet om frontafsnit i det østlige og sydlige Ukraine.
Samtidig er krigen blevet et bredere opgør mellem Rusland og Vesten. Våbenleverancer til Ukraine, økonomiske sanktioner mod Moskva og stormagternes strategiske interesser har gjort konflikten til mere end en regional krig.
Det er i den sammenhæng, Zelenskyj nu retter en skarp anklage mod Vladimir Putin. Til BBC siger han: “Jeg mener, at Putin allerede har startet den. Spørgsmålet er, hvor meget territorium han vil være i stand til at erobre, og hvordan vi stopper ham.”
Udmeldingen kommer samtidig med, at der igen bliver talt om mulighederne for en våbenhvile og en politisk løsning. I internationale diplomatiske kredse er territoriale indrømmelser blevet nævnt som et muligt element i en fremtidig fredsaftale. Men den tanke afviser Zelenskyj klart.
For den ukrainske præsident handler spørgsmålet ikke kun om streger på et kort. Han ser det som et spørgsmål om statens overlevelse, befolkningens sikkerhed og landets fremtidige handlefrihed. Derfor vil han ikke afstå områder i det østlige Ukraine som led i en aftale med Rusland.
Han siger til BBC: “Jeg ser anderledes på det. Jeg ser det ikke blot som land. Jeg ser det som opgivelse – en svækkelse af vores positioner, en opgivelse af hundredtusindvis af borgere, der bor dér.”
Zelenskyjs linje er, at Rusland kun kan presses til reelle ændringer gennem massiv militær og økonomisk modstand. Ifølge ham vil et utilstrækkeligt pres ikke skabe varig fred. Tværtimod vil det øge risikoen for, at konflikten breder sig yderligere.
Dermed forsøger den ukrainske præsident også at sende et signal til de vestlige lande, som fortsat spiller en afgørende rolle for Ukraines muligheder på slagmarken. Hans advarsel er, at konsekvenserne af krigen ikke stopper ved Ukraines grænser, hvis Rusland ikke bliver standset.
Zelenskyj peger også på en anden risiko ved en midlertidig pause i kampene. En våbenhvile uden en holdbar løsning kan efter hans vurdering give Rusland tid til at genopbygge sine styrker og vende tilbage med en ny offensiv efter få år.
Det perspektiv gør forhandlingerne endnu mere følsomme. Mens nogle vestlige diplomater har peget på territoriale kompromiser som en mulig vej frem, frygter Kyiv, at en sådan løsning blot vil udskyde næste fase af krigen.
USA spiller også en central rolle i det diplomatiske spil. Forud for de seneste våbenhvileforhandlinger har USA’s præsident Donald Trump opfordret Ukraine til hurtigt at gå ind i forhandlinger. Samtidig har vestlige diplomater vurderet, at territoriale indrømmelser kan blive et centralt punkt i en aftale, som Washington ønsker på plads inden sommer.
Det lægger et ekstra pres på den ukrainske ledelse. På den ene side er der et internationalt ønske om at finde en vej mod en afslutning på krigen. På den anden side fastholder Zelenskyj, at en løsning ikke må ske på bekostning af ukrainsk suverænitet og de borgere, der lever i de besatte områder.
Rusland har endnu ikke kommenteret Zelenskyjs interview med BBC.
Udmeldingen understreger, hvor langt parterne fortsat står fra hinanden. Mens verdens ledere diskuterer våbenhvile, forhandlinger og mulige kompromiser, holder den ukrainske præsident fast i, at krigen allerede har udviklet sig til noget større end en kamp om ukrainsk territorium.
Dermed bliver hans advarsel også et forsøg på at påvirke den internationale debat: Hvis presset på Rusland svækkes, kan prisen ifølge Kyiv blive langt højere end tabet af endnu et stykke land.