Beograds gader blev lørdag aften forvandlet til en kampplads. Det startede som en fredelig march for retfærdighed, men det endte i voldsomme sammenstød mellem sikkerhedsstyrker og en enorm folkemængde. De kræver nu præsident Aleksandar Vučićs afgang og et hurtigt nyvalg.
Kampklædt politi greb til magtmidler for at holde de mange demonstranter på afstand. Ved både præsidentboligen og byens rådhus blev der affyret tåregas og chokgranater, mens folk forsøgte at bryde gennem afspærringerne. Røgen hang tungt over det centrale Beograd, og lyden af eksplosioner blandede sig med råb om frihed og retfærdighed.
Krig om tallene
Som det næsten altid er tilfældet ved store protester, er der stor uenighed om, hvor mange der egentlig var på gaden. Det serbiske politi vurderer officielt, at der var 34.300 personer til stede mellem klokken 18.00 og 20.00. Men arrangørerne ser helt anderledes på det og mener, at op mod 100.000 mennesker var mødt op for at vise deres utilfredshed med regeringen.
Men uanset hvem man tror på, var menneskemængden stor nok til at lægge store dele af hovedstaden ned. Demonstranterne bar skilte med budskabet “I har blod på hænderne” – en direkte henvisning til den tragedie, der har fået det hele til at koge over.
Tragedien i Novi Sad: Gnisten der fik det hele til at eksplodere
For at forstå vreden i Beograds gader skal man spole tiden tilbage til november 2024. Her skete en frygtelig ulykke i byen Novi Sad, da et tag på byens togstation pludselig styrtede sammen. 16 mennesker mistede livet, og det sendte chokbølger gennem hele landet.
Men det, der lignede en tragisk ulykke, blev lynhurtigt til en politisk sprængfarlig sag. Togstationen var nemlig lige blevet renoveret. Nu peger kritikerne på, at korruption, manglende tilsyn og vennetjenester i byggebranchen er den egentlige grund til, at taget faldt ned. For mange serbere er dødsfaldene det ultimative bevis på en stat, hvor korruption koster menneskeliv.
Siden da har især studerende og unge aktivister ført an i kampen for gennemsigtighed og ansvar. En af dem er den 24-årige arkitektstuderende Andjela, der var med i lørdags.
“Målet med demonstrationen i dag er, at vi alle samles igen og gør det klart, at vi stadig er her. Vi kæmper videre, og vi har ikke tænkt os at stoppe,” siger hun til nyhedsbureauet AFP.
Vučićs hårde greb om magten
Præsident Aleksandar Vučić har siddet tungt på magten i Serbien siden 2017, og før det som premierminister. Hans tid ved magten har været præget af anklager om kontrol med medierne og undertrykkelse af oppositionen. Selvom han officielt vil have Serbien ind i EU, mener flere organisationer, at demokratiet og retssikkerheden i landet er blevet svækket under hans ledelse.
Kravet om en undersøgelse af ulykken i Novi Sad er nu vokset til et krav om et helt nyt system. Folk vil have et opgør med en kultur, hvor politiske forbindelser betyder mere end faglighed.
Pensionisten Zoran Savic var også på gaden lørdag, og han er ikke i tvivl om, hvorfor han er der:
“Der skal ske forandringer. Serbien skal være et demokrati, hvor loven er ens for alle,” lyder det fra ham.
Hvad sker der nu?
Lørdagens sammenstød er en tydelig eskalering af konflikten mellem regeringen og oppositionen. Mens Vučić-regeringen kalder demonstranterne for voldelige elementer, der truer staten, ser bevægelsen sig selv som landets eneste håb for en demokratisk fremtid.
Spørgsmålet er nu, om regeringen vil give efter og udskrive valg, eller om de vil fortsætte med at møde protesterne med magt. Med en befolkning, der føler sig svigtet af myndighederne, tyder intet på, at der bliver ro i Beograd lige foreløbig.