Det danske erhvervsliv ser ind i en fremtid, hvor vandmasserne ikke bare truer kældre og veje, men rammer selve fundamentet for landets produktion. En ny, omfattende rapport fra Danmarks Tekniske Universitet (DTU) viser nu de økonomiske konsekvenser af klimaforandringerne. Og tallene er dyster læsning for landets virksomhedsejere.
Produktionstab for milliarder
Forskerne bag rapporten har kigget nærmere på de skjulte omkostninger ved oversvømmelser. Tidligere har man mest fokuseret på de direkte skader på bygninger, men denne analyse tager også det massive produktionstab med, som opstår, når maskinerne må stoppe. Vurderingen lyder, at det private erhvervsliv kan se frem til et tab på 50 milliarder kroner over de næste 100 år.
Det er penge, der går tabt, når maskiner står stille, leverandørkæder brydes, og medarbejdere ikke kan passe deres arbejde. Det ændrer trusselsbilledet markant, da man før mest har talt om turisme og ejendomsskader. Men de nye beregninger giver ifølge forskerne et langt mere præcist billede af de samlede konsekvenser for samfundet.
– De nye beregninger giver et mere retvisende billede af de samlede samfundsøkonomiske konsekvenser af klimarelaterede oversvømmelser, når skader og produktionstab i det private erhvervsliv medregnes, siger professor Kirsten Halsnæs fra DTU i en pressemeddelelse om rapporten.
En samlet regning på 400 milliarder
Rapporten bygger videre på DTU’s tidligere analyser af skybrud og stormfloder. Lægger man de nye tal oven i de gamle, ligner det efterhånden en national krise. Tidligere beregninger viser nemlig, at de samlede omkostninger for Danmark kan nærme sig 400 milliarder kroner, hvis vi ikke gør mere for at sikre os mod klimaet.
Udover industrien peger forskerne på landbruget som et særligt sårbart punkt. Her forventes det, at oversvømmelser vil ødelægge afgrøder og gøre jorden mindre værd. Det vil belaste den danske økonomi yderligere og skabe usikkerhed om både fødevareproduktion og eksport.
Prisen for at vente stiger dag for dag
Et af de vigtigste budskaber i rapporten er, at vi skal handle nu. Forskerne har regnet på, hvad det koster at vente med at investere i klimatilpasning, og advarslen er klar: Det er ekstremt dyrt at se passivt til. For hvert år der går uden handling, vokser den endelige regning til samfundet markant.
Venter vi bare 10 år med at finde løsninger mod skybrud, stiger tabet med 48 milliarder kroner. Skubber vi problemet 50 år foran os, lyder den ekstra regning på hele 172 milliarder kroner. Det understreger, at forsinkelser ikke bare handler om logistik, men er en kæmpe økonomisk byrde for de næste generationer.
For at nå frem til tallene har DTU samkørt CVR-data med detaljerede kort over oversvømmelser. På den måde kan man se præcis, hvilke erhvervsområder der ligger i farezonen. Rapporten er finansieret af den almennyttige fond Cip Foundation og forventes at få stor betydning for de kommende års politiske debatter om klimasikring i Danmark.