Lars Løkke Rasmussen har i årtier været mester i at genopfinde sig selv i dansk politik. Da han stiftede Moderaterne, var løftet til at tage og føle på: Partiet skulle være den fornuftige stemme i midten, der byggede bro og gjorde op med yderfløjenes magt. Men hverdagen i SVM-regeringen har ramt, og nu slår fundamentet under Løkkes projekt alvorlige revner hos baglandet.
For mange af de vælgere, der satte deres lid til visionen om en midterregering, føles den nuværende kurs som et direkte svigt af de borgerlige værdier. Utilfredsheden bunder især i en oplevelse af, at Moderaterne er rykket alt for langt væk fra de liberale rødder. Det har efterladt flere støtter med en følelse af, at de blot er blevet et parlamentarisk vedhæng til en socialdemokratisk ledet politik.
Følelsen af at blive taget ved næsen
Frustrationen er ikke til at tage fejl af hos de vælgere, der var med til at sikre partiet pladserne i Folketinget. En af dem er Lars Pedersen fra København. Han stemte på Moderaterne i håbet om en helt ny politisk kurs, men i dag ser han tilbage på sit valg med stor skuffelse. Han føler, at de principper, partiet blev født på, er blevet ofret i jagten på ministerbiler og taburetter.
“Det kommer ikke til at ske igen, at jeg sætter kryds ved Moderaterne,” lyder den kontante melding til redaktionen.
Han er ikke alene. Flere tidligere støtter føler sig ført bag lyset. For dem var Moderaterne garanten for, at fløjene ikke længere skulle diktere dansk politik, men nu oplever de, at partiet i stedet er blevet opslugt af det selvsamme politiske etablissement, de lovede at udfordre.
Magt frem for principper?
Det er ikke kun blandt de menige vælgere, at vreden ulmer. Erhvervsmanden Jesper Pertho Christiansen, der tidligere har været aktiv i partiet, har også meldt offentligt ud, at han er færdig med at støtte Løkkes projekt. Kritikken fra erhvervslivet og de borgerlige vælgere rammer især Moderaternes ageren over for resten af blå blok.
Det vækker harme, at Lars Løkke Rasmussen valgte regeringssamarbejdet med Socialdemokratiet frem for et samlet blåt alternativ. For kritikerne ligner det et tegn på, at personlige ambitioner og ønsket om magt vejer tungere end det politiske indhold og en ren borgerlig kurs.
Den udlægning kæmper partiet mod hver dag, mens Venstres formand, Troels Lund Poulsen, også forsøger at markere sit parti i den brede regering. Det efterlader Moderaterne i en svær balancegang. De skal bevise, at de er det “tredje ben”, der gør en reel forskel – og ikke bare et støtteparti, der nyder turen i ministerbilerne.
En svær balancegang på Slotsholmen
Mens det politiske maskinrum kører videre på Slotsholmen, vokser presset på Moderaternes folketingsgruppe. Spørgsmålet er, om partiet overhovedet kan holde fast i de vælgere, der købte ind på idéen om den brede midte. Hvis vælgerne fortsat føler, at deres stemmer primært bruges til at cementere en socialdemokratisk regering, kan det blive mere end svært at genvinde tilliden ved næste valg.
Moderaternes gruppeformand, Mohammad Rona, har tidligere understreget, at partiet leverer resultater gennem det brede samarbejde. Men tavsheden over for den konkrete kritik af kursen skaber usikkerhed. De skuffede vælgere efterlyser klare svar på, hvordan den borgerlige stemme i midten egentlig bliver forvaltet i praksis.
Lars Løkke Rasmussen har prøvet det før. Han er vant til politisk stormvejr. Men denne gang kommer modvinden ikke kun fra de politiske modstandere – den kommer fra hans egne rækker af vælgere, der føler, at de har givet ham deres sidste stemme. Det politiske landskab er i opbrud, og prisen for magten kan i sidste ende true selve Moderaternes eksistensgrundlag.