Det ligner et diplomatisk gennembrud i en af de mest betændte konflikter i nyere tid. Efter uger med militære sammenstød og økonomisk lammelse tyder alt nu på en aftale mellem USA og Iran. Målet er klart: Det strategisk afgørende Hormuzstræde skal genåbnes.
Søndag er detaljer fra en ny aftale sluppet ud i både amerikanske og iranske medier. Hvis parterne skriver under, betyder det et øjeblikkeligt stop for kampene, så skibstrafikken i regionen igen kan køre normalt.
Optimisme i Washington
USA’s udenrigsminister, Marco Rubio, lægger ikke skjul på, at en officiel udmelding kan være lige om hjørnet. Han er optimistisk her i de afgørende timer.
– Jeg tror, der er en god chance for, at verden får gode nyheder inden for de næste timer, siger han til Reuters.
Præsident Donald Trump og flere mæglere har peget på søndag som dagen, hvor aftalen skal præsenteres. Men kilder tæt på forhandlingerne advarer over for mediet Axios om, at intet er sikkert endnu. En aftale som denne er ekstremt skrøbelig og kan falde på gulvet i allersidste øjeblik.
60 dages våbenhvile og fri passage
Planen er i første omgang en 60 dages våbenhvile. I den periode skal begge parter følge nogle helt faste regler for at få dæmpet gemytterne:
- Iran: Skal fjerne miner i Hormuzstrædet og sikre, at skibe kan sejle frit igennem uden ekstra gebyrer.
- USA: Skal ophæve blokaden af de iranske havne og give lov til, at Iran igen kan sælge olie på verdensmarkedet.
Det er en byttehandel, der rækker langt ud over regionen. Det handler om stabilitet i verdensøkonomien og om at få gang i de globale forsyningskæder igen.
En konflikt på kanten af afgrunden
For at forstå, hvor stor aftalen egentlig er, skal man se på de begivenheder, der førte til krisen. Konflikten eskalerede for alvor den 28. februar, da USA og Israel gennemførte angreb mod iranske mål. Præsident Trump forklarede det med, at Irans atomprogram skulle stoppes – en anklage, som Teheran hele tiden har afvist.
Hormuzstrædet er verdens vigtigste flaskehals for energi. Omkring en femtedel af alverdens olie bliver fragtet gennem det smalle stræde mellem Oman og Iran. Da Iran lukkede for gennemsejlingen, sendte det chokbølger gennem markedet. En genåbning vil derfor kunne mærkes direkte på oliepriserne – og dermed også på prisen for benzin og fragt herhjemme.
Atomspørgsmålet splitter stadig
Selvom der er enighed om skibstrafikken, er det iranske atomprogram stadig den helt store knude. Amerikanske embedsmænd fortæller, at aftalen indeholder et punkt om, at Iran lover aldrig at udvikle atomvåben og skal forhandle om at stoppe deres uranberigelse.
Men her hører enigheden også op. Det iranske nyhedsbureau Tasnim melder nemlig, at Iran slet ikke har accepteret kravene til atomprogrammet endnu. Fra iransk side ser man det snarere som en proces i to dele: Først 30 dage til at løse problemerne i Hormuzstrædet, og derefter 60 dage til at tage de svære diskussioner om atomforhandlingerne.
Uenigheden blev tydelig lørdag aften. Her reagerede det iranske nyhedsbureau Fars på Donald Trumps udmeldinger ved at kalde hans beskrivelse af genåbningen for “ufuldstændig og langt fra virkeligheden”.
Hvad betyder det for fremtiden?
Hvis aftalen falder på plads, vil den dække bredt – også de voldsomme kampe i Libanon. Det vil give regionen et pusterum på 60 dage, som kan forlænges, hvis parterne viser god vilje. På de internationale markeder håber man nu på, at diplomatiet vinder over de militære muskler, så der kan komme ro på den globale energiforsyning.
Nu venter verden bare på det endelige signal fra forhandlingslokalet. Imens ligger handelsskibene klar til igen at sejle gennem det stræde, der i ugevis har været centrum for en af verdens farligste magtkampe.