Saudi-Arabien er under konstant bombardement fra Houthi-militsen, og dødsfaldene stiger. Men en central allieret er påfaldende fraværende: USA, som siden årtier har været beskrevet som rigets vigtigste strategi partner og forsvarsgarant i regionen.
Fraværet af en kraftig amerikansk reaktion og synlig indsats kalder på en grundlæggende debat om tilstanden i det tætte USA-Saudi forhold, som har været fundamentet for amerikansk geopolitik i Mellemøsten siden anden verdenskrig. Når amerikanerne holder sig tilbage, sætter det spørgsmålstegn ved karakteren af alliancen og USA’s vilje til at beskytte sine arabiske partners.
De dødelige Houthi-angreb er ikke en ny udvikling. I flere år har det jemeniti-baserede militia-netværk eskaleret sine operationer mod saudi-arabisk infrastruktur, byer og militærbaser. Dog synes intensiteten nu at være på sit højeste, med talrige civile ofre og ødelæggelser af kritisk vigtig energi- og transportinfrastruktur.
Strategiske alliancer under pres
USA’s stilhed efterlader Saudi-Arabien i en vanskelig position. Riget kigger til Washington og forventer den militære og diplomatiske støtte, som århundreders Alliance har givet løfte om. I stedet finder sauderne sig selv primært henvist til egne luftforsvar og et snævert samarbejde med andre regionalt interesserede aktører.
Situationen påvirker ikke alene sikkerheden i Saudi-Arabien. Den har bredere implikationer for troværdigheden af amerikanske sikkerhedsgarantier i hele Mellemøsten. Hvis USA ikke aktivt forsvarer sin vigtigste gulfstat-allierede, hvilken tiltro kan Israel, UAE og andre amerikanske samarbejdspartnere så have?
Eksperter påpeger, at Houthi-militsens backers – primært Iran – glædes over denne amerikanske passivitet. Den sender et stærkt signal om, at regionen muligvis er ved at skifte dynamik, og at USA’s vilje til aktiv militær tilstedeværelse er på vej ned.
Hvad betyder det for fremtiden?
Hvis USA fortsætter med at holde lav profil, risikerer det at se sine traditionsrige alliancer i Mellemøsten bli svækket. Saudi-Arabien og andre gulfstater søger måske i stigende grad efter alternative partnere eller må selv styrke deres militære kapaciteter betydeligt.
Samtidig sendes der et budskab om, at USA måske prioriterer andre konflikter og regioner højere end Mellemøsten – en strategisk omvurdering med langsigtede konsekvenser for den globale ordning, som amerikanerne har opretholdt siden anden verdenskrig.
Tiden vil vise, om den amerikanske tilbagetrækkethed er midlertidig eller tegn på en fundamental ændring i amerikansk Mellemøsten-politik. For nu er Saudi-Arabien overladt til sig selv mod et uformindsket Houthi-tryk, og alliancen mellem Washington og Riyadh virker mere skrøbelig end på nogen tid i nyere historie.