Gianni Infantino har ikke tænkt sig at give slip på magten i FIFA lige foreløbig. Den 56-årige schweizer har nu stået i spidsen for verdens mægtigste sportsforbund i otte år, og han har netop meldt ud, at han går efter genvalg i 2027. Det betyder, at han kan ende med at sidde på tronen i 15 år. Det vil gøre ham til en af de mest indflydelsesrige – og mest omdiskuterede – skikkelser i fodboldens historie.
Meldingen kom torsdag under en tale ved afslutningen af FIFA-kongressen i Vancouver. Her lagde Infantino ikke skjul på sine ambitioner. Han vil fortsætte det arbejde, han startede i 2016, da han overtog et forbund i knæ efter Sepp Blatters dramatiske fald.
– Jeg vil bekræfte, at jeg er kandidat til præsidentvalget i FIFA næste år, lød det fra Infantino ifølge mediet The Athletic.
En global magtbase uden modstand
Selvom der er længe til valget i 2027, sidder Infantino mere sikkert end nogensinde. Indtil videre har ingen modkandidater meldt sig, og det er tvivlsomt, om nogen overhovedet tør tage kampen op. Historien taler for sig selv. Ved de seneste to valg i 2019 og 2023 var Infantino den eneste kandidat. Han blev valgt ved akklamation – en proces, hvor forsamlingen bare klapper ham ind uden en rigtig afstemning.
Infantinos store styrke er hans evne til at hente støtte uden for Europa. De store forbund i Sydamerika, Afrika og Asien har allerede meldt ud, at de bakker op om schweizeren. Tilsammen sidder de på 111 af de 211 stemmer. Når man har over halvdelen af stemmerne i hus, før valgkampen overhovedet er skudt i gang, ligner genvalget mest af alt en formsag.
Europæisk modvind og dansk protest
Men mens Infantino er populær i store dele af verden, er stemningen en helt anden i Europa. Her møder han hård kritik fra både forbund og fans. Det handler især om en række store beslutninger, som ifølge kritikerne handler mere om penge end om sportslig moral og spillernes helbred.
Et af de mest betændte emner er udvidelsen af VM. Fra 2026 skal 48 lande med i stedet for 32. Modstanderne frygter, at det vil udvande kvaliteten og gøre gruppespillet kedeligt. Samtidig har Infantino trumfet et nyt klub-VM med 32 hold igennem. Det har gjort spillerforeningerne rasende, fordi de frygter for spillernes fysik i et program, der i forvejen er proppet til randen.
Tildelingen af værtskaber har også skabt vrede. Da Saudi-Arabien fik VM i 2034, skete det gennem en proces, som kritikerne kalder både uigennemsigtig og alt for forhastet. I praksis betød det, at ingen andre lande nåede at stable et modbud på benene.
Herhjemme har DBU været blandt de mest kritiske røster. Da Infantino for tre år siden blev genvalgt, valgte DBU og flere andre europæiske lande demonstrativt at lade være med at klappe. Det var et sjældent og meget tydeligt tegn på den dybe splittelse mellem FIFA-toppen og dele af Europa.
Reglerne baner vejen til 2031
Hvis Infantino vinder valget i 2027, kan han blive siddende helt frem til 2031. Selvom reglerne siger, at man højst må sidde i tre perioder af fire år, er der en teknikalitet, der hjælper schweizeren. Hans første tre år på posten tæller nemlig ikke med. Dengang gjorde han bare Sepp Blatters periode færdig.
Det betyder, at Infantino kan ende med at styre international fodbold i 15 år. For hans støtter er han manden, der har moderniseret sporten og skaffet penge til alle verdenshjørner. Men for kritikerne står han som symbolet på en organisation, der har glemt sportens rødder i jagten på profit og magt.