Københavns Vestegns Politi rykkede søndag aften ud til Tranegilde Strandvej i Ishøj, hvor der var meldt om tyveri fra en byggeplads. Politiet har nu bekræftet mistanken.
Anmeldelsen kom klokken 18.55, og politiet er færdige på stedet.
Overblik over det stjålne
Første melding lød ifølge vagtchef Christian Lensby, Københavns Vestegns Politi, på et tyveri fra en byggeplads.
»Vi har fået bekræftet mistanken, og vi er færdige på stedet,« siger han til B.T.
Politiet arbejder nu på at klarlægge omfanget af tyveriet.
»Lige nu er vi i gang med at få et overblik over, hvad der er stjålet, og hvor meget der er tale om,« siger vagtchefen.
Christian Lensby kunne ikke oplyse yderligere om politiaktionen.
