Det summer på de danske håndled som aldrig før. Det, der før var forbeholdt topatleter og tech-nørder, er i dag blevet hvermandseje. Der bliver talt skridt, målt søvn og holdt skarpt øje med hjerterytmen dagen lang.
En ny undersøgelse fra YouGov for Gjensidige viser nu, hvor omfattende tendensen egentlig er. Tallene taler for sig selv. Mere end fire ud af ti danskere har inden for de seneste tre år brugt såkaldte wearables – altså smarte ure, armbånd eller ringe – til at holde øje med deres personlige sundhedsdata.
En nation af skridttællere
Lysten til at måle sit liv bunder i et ønske om kontrol og indsigt. Og ifølge undersøgelsen er det især de daglige skridt, der fylder. Mere end en tredjedel af befolkningen holder øje med, om de når de magiske 10.000 skridt, eller hvad målet nu lyder på. Samtidig bruger næsten hver fjerde dansker teknologien til at måle pulsen eller hvor hårdt de træner.
Bølgen af selvmåling afspejler en generel tendens i samfundet, hvor mange tager ansvar for sundheden med digitale værktøjer. Men selvom de små apparater kan give masser af motivation, er der også en bagside ved de konstante målinger.
Når tallene tager magten
Mette Glad er fagchef for sundhed i Gjensidige, og hun følger udviklingen tæt. Hun ser mange gode ting ved, at danskerne interesserer sig for deres krop, men hun maner også til besindighed. Det handler nemlig om at finde en balance, hvor det er mennesket, der styrer teknologien – og ikke omvendt.
“Det er positivt, at så mange går op i deres sundhed og vil kende deres egen krop. Men tallene viser også, at der bliver tracket rigtig meget – nogle gange flere ting på én gang. Derfor skal man huske, at data kun er en del af det samlede billede,” lyder det fra Mette Glad.
Problemet opstår, hvis de daglige statistikker ender med at stresse i stedet for at inspirere. Hvis et digitalt ur får lov at bestemme, om dagen har været god eller dårlig, kan det gå ud over det mentale velvære.
Følelsen af at fejle
For mange kan data fra uret blive en slags facitliste over, om man er en succes eller ej. Hvis uret fortæller, at søvnen har været dårlig, eller hvis man misser sit mål for dagen, kan det føre til unødvendig selvkritik. Eksperten advarer mod at lade tallene styre selvværdet.
“Hvis man begynder at koble sit selvværd eller sin sundhed op på daglige tal for skridt, søvn eller kalorier, kan det skabe et unødvendigt pres. I værste fald ender man med en følelse af at ‘fejle’, hvis tallene ikke lever op til forventningerne,” forklarer Mette Glad.
Man skal også huske, at data fra wearables ikke altid rammer plet. Der er ofte en vis usikkerhed i målingerne, og derfor bør teknologien aldrig overdøve kroppens egne signaler. Hvis man føler sig frisk og udhvilet, men uret giver en lav søvnscore, er det mavefornemmelsen, man skal stole på.
Brug data som et kompas, ikke en lov
Ifølge fagchefen er vejen frem at bruge de mange data til at spotte mønstre over tid. En enkelt dag med få skridt eller en urolig nat gør ikke en person usund. Livet er fuldt af naturlige udsving, og det skal der være plads til, uden at det giver dårlig samvittighed.
Wearables fungerer bedst, når de bliver brugt til at se på den lange bane. Ved at kigge på tendenser over uger eller måneder kan man få et godt indblik i, hvilke vaner der rent faktisk gør en forskel. På den måde bliver teknologien en hjælp til at skabe sunde forandringer i et tempo, hvor både krop og sind kan følge med.
I sidste ende er det vigtigste redskab til sundhed stadig evnen til at mærke efter. Tallene på skærmen kan give et praj, men de kan aldrig erstatte den sunde fornuft og lysten til at nyde livet – også de dage, hvor uret ikke vibrerer af begejstring.