Foran Statens Naturhistoriske Museum i København står en kæmpe af jern. Meteoritten Agpalilik har i næsten 60 år været en fast del af bybilledet, men hvis det står til Aki-Matilda Høegh-Dam, er dens tid i hovedstaden snart forbi. Hun kræver nu, at den tonstunge sten bliver sendt tilbage til Grønland.
Aki-Matilda Høegh-Dam, der sidder i både Folketinget og Inatsisartut for Siumut, lægger ikke fingrene imellem i sin kritik. For hende er der hverken tale om et lån eller en videnskabelig nødvendighed. Hun ser det som en uretmæssig overtagelse af grønlandsk ejendom.
En del af den grønlandske sjæl
Meteoritten ramte grønlandsk jord for tusindvis af år siden – længe før der var noget, der hed landegrænser eller museer. Den blev fundet og fragtet til Danmark i 1965, men ifølge Aki-Matilda Høegh-Dam stikker betydningen langt dybere end bare geologi. Den er en integreret del af Nordgrønlands historie og kultur.
Sidste år blev politikeren kontaktet af folk fra bygder og byer i Nordgrønland, der har et brændende ønske om at få Agpalilik hjem. Gennem generationer har lokalbefolkningen nemlig brugt meteoritten til at smede pilespidser af det jernrige materiale. Men den havde også en spirituel værdi.
“Den tilhører det grønlandske folk, og den har stor kulturel betydning,” siger Aki-Matilda Høegh-Dam i et interview med Berlingske.
Hun fortæller videre, at meteoritten før i tiden blev brugt til overgangsritualer, når unge grønlændere trådte ind i de voksnes rækker. Ved at fjerne den har man ifølge politikeren revet et stykke af Grønlands levende historie ud af hænderne på folket.
Krav om omfattende tilbagelevering
Sagen om Agpalilik er dog kun toppen af isbjerget. Aki-Matilda Høegh-Dam ser meteoritten som et symbol på et langt større problem: De tusindvis af grønlandske genstande, der i dag står på danske museer. Hun kalder meteoritten for “stjålet” og vil have den grønlandske regering, Naalakkersuisut, til at kræve den udleveret officielt.
Og det er ikke småting, der gemmer sig i de danske arkiver. Tal fra Kulturministeriet viser, at Nationalmuseet alene har 57.194 genstande fra Grønland. For Aki-Matilda Høegh-Dam er det helt forkert, at grønlændere skal rejse hele vejen til Danmark for at se deres egen arv.
“Det kan ikke passe, at vi skal tage til Danmark og gå på museum for at se den. Den skal hjem, og det kan kun gå for langsomt,” siger hun til Berlingske.
Museet og ministeriet afventer
Selvom de politiske bølger går højt, er der ikke sket noget formelt endnu. Statens Naturhistoriske Museum forklarer til Berlingske, at de ikke har fået nogen officiel henvendelse fra de grønlandske myndigheder om at få meteoritten udleveret. Museet understreger også, at de ikke tager stilling til ønsker fra enkelte borgere eller politikere, men venter på en henvendelse fra staten.
I Danmark er man godt klar over, at de grønlandske samlinger er en svær sag. Uddannelses- og Forskningsministeriet oplyser, at man arbejder på at finde en juridisk model for, hvordan man håndterer de grønlandske genstande i Danmark. Det er dog et stort og kompliceret arbejde, da det involverer mange års historie og svære spørgsmål om ejerskab.
Mens juristerne arbejder videre bag kulissen, står Agpalilik stadig som et monument over en svunden tid foran museet i København. Men presset for at få den – og de mange tusinde andre genstande – hjem til Grønland vokser i takt med det øgede fokus på afkolonisering og national identitet i Arktis.