To tog er onsdag morgen kollideret i provinsen Toledo i det centrale Spanien. Det oplyser den spanske jernbaneoperatør ADIF.
Borgmesteren i den nærliggende by Urda, Manuel Galan, bekræfter over for den spanske statskanal TVE, at passagerer er kommet til skade i ulykken. Han oplyser desuden, at de civile beredskabsmyndigheder har bedt kommunen om at stille en sportshal til rådighed, så tilskadekomne passagerer kan modtage hjælp.
Redningsindsats igangsat
Sagen er under fortsat udvikling.
