Der er krisemøder og skarpe meldinger overalt i det internationale samfund. Det sker efter, at Israel de seneste døgn har skruet voldsomt op for offensiven i det sydlige Libanon. Nu går Frankrig, Tyskland og Storbritannien sammen i en sjælden fælles front. De vil presse på for at få dæmpet gemytterne, før det hele ender i en regional storkrig, som ingen kan styre.
Udviklingen på jorden har taget en både symbolsk og strategisk drejning. Søndag indtog israelske styrker nemlig Beaufort-borgen. Den 900 år gamle middelalderfæstning tårner sig op over det sydlige Libanon og har i århundreder været et vigtigt militært knudepunkt. Ved at hejse det israelske flag over borgen sender militæret et klart signal. De er tilbage i et område, som Israel ellers forlod i år 2000 efter en lang besættelse.
Den europæiske bekymring koger over
Den franske præsident, Emmanuel Macron, har reageret hurtigt på de seneste dages eskalering. Han har været i tæt kontakt med lederne i regionen og har indkaldt til et hastemøde i FN’s Sikkerhedsråd mandag.
“- Intet retfærdiggør den store optrapning, der er i gang i det sydlige Libanon,” skriver Emmanuel Macron i et opslag på det sociale medie X.
Macron mener ikke, at løsningen findes på slagmarken alene. Det kræver også benhårdt diplomati. Han peger på, at en forståelse mellem USA og Iran er en helt afgørende brik, hvis der skal skabes ro i Mellemøsten. Iran er nemlig den vigtigste støtte for Hizbollah. Og uden en åbning mellem Washington og Teheran frygter diplomaterne, at krigen i Libanon bare vil fortsætte i det uendelige.
Historien gentager sig
For mange libanesere vækker billederne fra Beaufort-borgen mørke minder. Borgen var en central base under Israels 18 år lange besættelse af det sydlige Libanon. Fra borgen kan man overvåge store dele af grænselandet, og det er netop den strategiske placering, der bekymrer analytikere. De ser det som et tegn på, at Israel gør klar til at blive i området i længere tid i stedet for bare at gennemføre korte operationer.
Samtidig har det israelske militær beordret civile til at forlade alt land syd for Zahrani-floden. Det er en vigtig detalje. Zahrani-floden ligger nemlig meget længere mod nord end Litani-floden, som ellers har været den officielle grænse for den demilitariserede zone ifølge FN. Ved at rykke grænsen for evakuering helt til Zahrani sender Israel et signal om, at deres operationer nu bliver markant udvidet.
Civile ofre og diplomatisk pres
Storbritanniens udenrigsminister, David Lammy, lægger ikke skjul på de menneskelige omkostninger. Han understreger, at den militære fremmarch gør det næsten umuligt at finde en fredelig løsning.
“- Israels militære eskalation i Libanon har dræbt og fordrevet civile, ødelagt infrastruktur og tæret på muligheden for diplomati. Det skal stoppe,” lyder det fra David Lammy.
Den tyske udenrigsminister, Annalena Baerbock, er enig. Hun advarer om, at de mange nye flygtninge internt i Libanon kan destabilisere landet fuldstændig. Libanon kæmper i forvejen med en enorm økonomisk krise og huser allerede mange flygtninge fra Syrien.
Hvorfor slog våbenhvilen fejl?
Situationen er især kritisk, fordi de tidligere forsøg på en våbenhvile i midten af april reelt er faldet til jorden. Begge parter skyder skylden på hinanden for at have affyret de første skud, og tilliden mellem Israel og Hizbollah findes slet ikke længere.
Hizbollah bliver ved med at sende raketter mod det nordlige Israel og bruger krigen i Gaza som begrundelse. Omvendt fastholder Israel, at de er nødt til at lave en sikkerhedszone for at beskytte deres egne borgere. Spørgsmålet er nu, om FN’s Sikkerhedsråd kan finde en løsning mandag, der kan tvinge parterne tilbage til forhandlingsbordet. Alternativet er, at hele regionen går en tid i møde med endnu voldsommere ødelæggelser.