Talmannen Andreas Norlén kom onsdag med to vigtige meldinger om den svenske regeringsdannelse: Tirsdag stemmer Riksdagen om Elisabeth Thand Ringqvist (C) som statsminister – selv om hun med sikkerhed vil falde. Derefter overgår sonderingsopdraget til Ulf Kristersson (M).
Magdalena Andersson var ikke tilfreds med forløbet og reagerede skarpt på beslutningen.
“Det er bemærkelsesværdigt, at talmannen ønsker at gennemføre en afstemning om en person, der ikke har sonderet for selv at blive statsminister, og med et regeringsgrundlag som flere partier ikke ønsker at indgå i”, skrev hun.
Jackpot for Andersson
Men statsvidenskabsmand Jenny Madestam, docent i statsvidenskab, ser sagen i et helt andet lys. Ifølge hende åbner onsdagens politiske manøvrer for, at Andersson ender med at få den fjerde og sidste afstemning – og det er langt fra en ulempe for S-lederen.
– Man kan absolut se det som en jackpot for Magdalena Andersson, siger hun.
Ved en fjerde afstemning ville de rødgrønne partier stå med ryggen mod muren: Enten indgår de en aftale, eller også risikerer de et ekstravalg med opinionen imod sig. Ifølge Madestam er det et scenarie, de rødgrønne partier for enhver pris vil undgå.
– De ved, at det ikke ville blive en rødgrøn regering i det tilfælde. De ville blive straffet af vælgerne og har desuden vælgergrupper, der i højere grad kræver mobilisering. Ved et ekstravalg falder valgdeltagelsen, siger statsvidenskabsmanden.
Psykologisk og pædagogisk signal
Thand Ringqvists forventede fald ved tirsdagens afstemning har ifølge Madestam også en selvstændig betydning ud over det rent parlamentariske.
– Der er både et psykologisk og et pædagogisk aspekt. Det bliver tydeligt både for hende selv og for vælgerne, at det politiske centrum, hun har defineret, ikke eksisterer, siger hun.
Madestam hæfter sig desuden ved, at talmannen indirekte signalerede en uofficiel deadline til Andersson. Hvis det nuværende tempo fortsætter, vil den fjerde afstemning kunne finde sted omkring den 26.-27. november.
Teorien om slutresultatet
– Nu må de sætte gang i arbejdet og bruge tiden. Andreas Norlén sagde mellem linjerne, at det bliver en rødgrøn regering. Havde han fået signaler om, at Centerpartiet kunne skifte side, havde han ikke gjort det på denne måde. Så ville rækkefølgen have kunnet blive en anden, siger Madestam.
Statsvidenskabsmanden har sin egen teori om, hvordan det hele ender. – Jeg tror stadig på en regering med S og MP, hvor C og V står udenfor. Men det kan også ske, at C til sidst accepterer, at alle fire sidder med, og at man aftaler at prøve det af i to år. Eller omvendt, at V accepterer at stå udenfor mod et løfte om embedsmænd i regeringskancelliet og en tilsvarende aftale om evaluering, siger hun.