Det er blevet en dyr fornøjelse at have for tung en speederfod eller lade sig friste af mobilen bag rattet. Selvom de færreste bilister måske har opdaget det i hverdagen, trådte en lovændring i kraft den 15. februar 2024, som sender en ekstraregning direkte videre til dem, der bryder færdselsloven.
Siden da er det obligatoriske bidrag til Offerfonden nemlig røget i vejret. Hvor man før slap med 500 kroner oven i bøden ved grove færdselsforseelser, lyder opkrævningen nu på 1.000 kroner. Og den stigning gælder uanset, hvor stor selve bøden er, eller om der ryger et klip i kørekortet.
En del af en omfattende strafreform
Forhøjelsen af bidraget er ikke kommet ud af det blå. Den er en central del af en bred politisk aftale om en ny strafreform. Reformen skal skærpe konsekvenserne for en række alvorlige forbrydelser, herunder grov vold, voldtægt og vold mod ansatte i den offentlige sektor. Også indsatsen mod vanvidskørsel er blevet strammet som led i den politiske prioritering.
Men selvom pengene opkræves i forbindelse med trafikforseelser, er det ikke nødvendigvis trafikofre, der får glæde af de ekstra millioner i statskassen. De mange penge skal blandt andet finansiere en styrket indsats mod partnervold og sikre, at sagsbehandlingstiden i Erstatningsnævnet kommer ned, så ofre for personfarlig kriminalitet hurtigere kan få deres erstatning.
FDM: Bilisterne betaler for andres kriminalitet
Hos bilisternes interesseorganisation, FDM, ser man med kritiske øjne på den nye virkelighed. Her peger man på en skævhed i systemet: Da Offerfonden blev stiftet i 2014, var tanken at støtte ofre for kriminalitet, men i dag er det i overvældende grad bilisterne, der holder hånden under fondens økonomi.
Dennis Lange, chefkonsulent i FDM, lægger ikke skjul på sin utilfredshed med den manglende sammenhæng:
”Selvom det utvivlsomt er vigtigt at hjælpe ofre for blandt andet personfarlig kriminalitet, så er det et faktum, at Offerfonden i udpræget grad finansieres af bilister, der har brudt færdselsloven, uden at der var et offer involveret. Det er urimeligt, at bilister skal finansiere hjælp til ofre for andres forbrydelser, som ikke har noget med trafik at gøre. Det har vi svært ved at se logikken i,” siger han i en pressemeddelelse fra organisationen.
Tallene taler deres eget sprog
Kritikken fra FDM bliver bakket op af statistikkerne for fondens indtægter. Ifølge organisationens egne beregninger stammer hele 86 procent af de midler, der ruller ind i Offerfonden, fra bilister, der har kørt mere end 30 procent for stærkt eller brugt håndholdt mobiltelefon. Men på trods af det massive bidrag er det kun en brøkdel af pengene, der går til projekter relateret til trafiksikkerhed eller hjælp til trafikofre.
Ud af i alt 377 støttede projekter har kun 65 haft et fokus, der handlede om trafik. Det svarer til, at størstedelen af de penge, bilisterne indbetaler, går til formål, der ligger langt væk fra vejnettet.
”Det er mærkværdigt, at midlerne langt hen ad vejen ikke bruges på trafikofre og bedre trafiksikkerhed, når bilisterne er den gruppe, der primært finansierer Offerfonden. Der bør være en klar sammenhæng mellem indtægter og udlodning, når der vælges, hvilke projekter der skal støttes,” lyder det fra Dennis Lange.
Hvad betyder det for dig?
For den enkelte bilist betyder lovændringen, at det økonomiske sikkerhedsnet under en fejlbedømmelse i trafikken er blevet tyndere. Hvis man for eksempel bliver målt til at køre 66 km/t i en zone, hvor man må køre 50 km/t, udløser det i dag ikke blot en bøde og et klip, men også den obligatoriske afgift på 1.000 kroner til Offerfonden.
Det samme gælder, hvis politiet spotter en mobiltelefon i hånden på føreren. Her vil den samlede regning nu hurtigt løbe op i et beløb, der kan mærkes i de fleste husholdningsbudgetter. Formålet med Offerfonden er stadig at yde støtte til projekter, der hjælper ofre for kriminalitet og trafikulykker, men med fordoblingen af bidraget er det i høj grad bilisterne, der bærer den økonomiske byrde for opgaven.