Man skal have både tålmodighed og et skarpt blik for de tekniske detaljer, hvis man vil finde en af de mest vidtrækkende økonomiske ændringer i regeringens fundament. Først på side 45 står det klart: En stor del af regningen for de nye politiske tiltag skal betales direkte af de danske skatteydere. Det sker gennem en såkaldt fastfrysning af fradrag og beløbsgrænser.
Forslaget betyder kort fortalt, at en række fradrag ikke længere skal følge med priserne og lønnen i samfundet i en periode. Det lyder måske som en tør og bureaukratisk beslutning, men ude i de danske hjem er virkeligheden en anden. Blandt økonomer kaldes metoden nemlig for en ”skjult skattestigning” eller et ”skatteknæk”.
Mekanismen bag det skjulte smæk
For at forstå, hvorfor en fastfrysning reelt er en skattestigning, skal man kigge ind i maskinrummet i det danske skattesystem. Normalt bliver personfradraget, beskæftigelsesfradraget og topskattegrænsen automatisk justeret hvert år via det såkaldte reguleringstal. Det sikrer, at fradragene følger med den generelle lønudvikling.
Formålet er enkelt: Danskerne skal ikke betale en større del af deres løn i skat, bare fordi de får en lønforhøjelse, der følger priserne. Men når regeringen sætter den mekanisme på pause, sker det modsatte. I takt med at lønnen stiger, bliver en større del af indkomsten skattepligtig, fordi fradragene står stille.
Skatteekspert Henning Boye Hansen fra BDO vurderer, at konsekvenserne vil kunne mærkes bredt. Forslaget rammer nemlig alle indkomstgrupper.
”Det er noget, som kommer til at ramme alle, der betaler skat – også dem, der ikke får glæde af skattelettelserne,” forklarer Henning Boye Hansen.
Finansiering af skattereform
Regeringen bruger manøvren til at få råd til en større skattereform. De penge, staten sparer ved ikke at regulere fradragene, skal nemlig dække hullet efter de skattelettelser, man giver på arbejde andre steder.
Reformen betyder blandt andet, at mellemskatten forsvinder, mens der indføres en ny ”toptopskat” til de allerstørste indkomster. Men for den helt almindelige dansker kan regnestykket hurtigt blive mudret. For når fradragene ikke følger med tiden, bliver værdien af de andre lettelser langsomt udhulet.
Ekspert: Nogle vil mærke det mere end andre
Selvom fastfrysningen rammer bredt, rammer den ikke alle lige hårdt. De største tabere er ifølge eksperterne de danskere, der ikke tjener nok til at få glæde af de nye skattelettelser, men som stadig ser værdien af deres fradrag skrumpe.
Omvendt vil de topskatteydere, der får de største lettelser, formentlig stadig opleve en positiv effekt, selvom fastfrysningen trækker i den forkerte retning.
Henning Boye Hansen understreger, at den tekniske ændring er alvorlig. Den skaber nemlig en økonomisk virkelighed, der er langt mere kompleks, end de politiske overskrifter giver indtryk af.
Det ligger fast, at fastfrysningen er en helt central brik i regeringens plan for at få pengene til at passe. For de millioner af danskere, der hver måned tjekker deres lønseddel, betyder det én ting: Man skal holde ekstra godt øje med de små tal i bunden i de kommende år.