Statsminister Mette Frederiksen (S) foreslog i sin tale til Folketingets åbning at indføre allemandsret i den danske natur – en ændring, der ville tillade danskere at slå telt op og overnatte på privatejede arealer. Forslaget har allerede skabt splittelse blandt naturinteresserede og lodsejere.
Naturvejleder Karin Winther fra Vesthimmerlands Kommune ser allemandsretten som et vigtigt skridt mod en mere vild og naturlig Danmark. Hun mener, det kan få flere danskere til at søge ud i naturen, hvor mennesker trives bedst.
“Jeg tror, at allemandsretten er kommet på banen, fordi Danmark skal lægges om til mere og vildere natur,” siger Karin Winther. Hun har tillid til, at danskerne kan opføre sig ansvarsfuldt, hvis de blot får ordentlig oplysning og dannelse om naturens værn.
Skovejerne er skeptiske
Blandt landets privatejere af skov hersker der dog stor bekymring for forslaget. Anders Ahrenfeldt, formand i Nordlige Jyllands Skovkreds under Dansk Skovforening, advarer mod konsekvenserne af at give allemandsretten fri gang.
I dag må danskere færdes til fods og cykle på veje og stier i private skove fra klokken 6 til solnedgang. Dette arrangement mener Ahrenfeldt bør fastholdes, da det balancerer offentlig adgang med skovejernes ret til at forvalte deres egen ejendom.
“Det er jo vores private ejendom, så vi vil også have lov til at udnytte vores ejendomsret. Vi er ikke så vilde med alt det, allemandsretten kan medføre,” siger Anders Ahrenfeldt.
Frygter skrald og uorden
Skovejernes primære bekymring er praktisk: hvis allemandsretten tillader teltopslag overalt, risikerer man øget forurening og hærværk. Ahrenfeldt peger på, at mange private skovejere allerede har etableret sheltere og toiletter langs skoven, hvor overnating kan ske under ordnede forhold.
“Det har jeg set eksempler på i min egen skov, og det synes jeg er lidt uhumsk. Det tror jeg ikke, folk vil få specielt meget glæde af,” siger Ahrenfeldt om efterladt affald og toiletpapir, som han har oplevet efter uorganiseret overnating.
Debatten afslører en grundlæggende spændingsfelt mellem ønsket om større offentlig adgang til naturen og privatejeres ret til at kontrollere deres ejendom – en konflikt, som løsningen må håndtere med omhu.