Udland

Schweiz stemmer om befolkningsloft: Kan få store følger for EU og økonomien

Malthe Christiansen
Malthe Christiansen19. juni 2026
Det officielle gruppfoto af det schweiziske forbundsråd (Bundesrat) for 2023. Billedet er taget som et formelt portræt af rådsmedlemmerne.

Foto: Schweizerische Bundeskanzlei / Matthieu Gafsou · wikimedia · CC-BY-SA

Schweizerne går søndag til stemmeurnerne for at afgøre, om landet skal indføre et lovfastsat loft over befolkningstallet.

Afstemningen handler om et forslag fra det nationalkonservative parti Schweizisk Folkeparti, SVP, som vil sikre, at Schweiz ikke får mere end 10 millioner indbyggere i 2050. Forslaget bliver fulgt tæt, fordi det kan få betydning for både indvandringen, arbejdsmarkedet og forholdet til EU.

Afstemningen er flere steder blevet sammenlignet med den britiske brexit-afstemning, fordi udfaldet kan få konsekvenser langt ud over landets egne grænser.

Baggrunden for forslaget er en voksende debat om befolkningstilvækst, pres på boliger og offentlige tjenester samt bekymring over omfanget af indvandring. Ifølge officielle fremskrivninger ventes Schweiz at nå 10 millioner indbyggere allerede i begyndelsen af 2040’erne – altså før den grænse, som forslaget sigter mod.

Siger vælgerne ja, vil det være en usædvanlig ordning. Det vil i praksis betyde, at staten ved lov fastsætter et maksimalt befolkningstal.

Forslaget skal også ses i en bredere europæisk sammenhæng, hvor partier på højrefløjen i flere lande arbejder for strammere regler for indvandring og større national kontrol med befolkningsudviklingen.

I Zürich har den 58-årige Helen Gulea allerede stemt for forslaget med brevstemme. Hun begrunder sin støtte med bekymring for, at landet bliver for tæt befolket.

– Hvis befolkningen overstiger ti millioner, vil det blive trangt, og indvandring bør begrænses, siger hun.

De første resultater fra folkeafstemningen ventes midt på dagen.

Et ja vil ikke i sig selv ændre forholdet til EU fra den ene dag til den anden, men det kan sætte en proces i gang med store politiske og økonomiske konsekvenser. Hvis Schweiz når grænsen på 10 millioner indbyggere, kan det udløse skridt, som i sidste ende kan føre til, at landet opsiger aftalen med EU om fri bevægelighed for arbejdskraft.

Netop den aftale er central for schweizisk økonomi. EU-landene leverer en stor del af den arbejdskraft, der holder hjulene i gang i Schweiz, og flere brancher er stærkt afhængige af udenlandske ansatte. Ifølge BBC er halvdelen af medarbejderne på landets hoteller immigranter.

Det gør spørgsmålet særligt følsomt i et land, hvor befolkningen samtidig bliver ældre. Schweiz har nu rundet ni millioner indbyggere, og mere end hver femte borger er over 65 år, skriver BBC. Det øger behovet for arbejdskraft i en række sektorer og gør debatten om indvandring mere kompleks end et simpelt spørgsmål om antal.

Modstanderne af forslaget peger netop på, at en strammere kurs kan ramme økonomien og gøre det sværere at skaffe medarbejdere til blandt andet servicefag, sundhedsområdet og andre dele af arbejdsmarkedet, hvor udenlandsk arbejdskraft spiller en vigtig rolle.

Samtidig er spørgsmålet politisk åbent frem mod stemmeafgivelsen. En meningsmåling fra denne måned viste, at et flertal af vælgerne er imod forslaget. En tidligere måling pegede dog på, at det også kan ende med at blive vedtaget.

Det efterlader et usikkert billede før søndagens afgørelse, hvor vælgerne ikke kun tager stilling til et tal på papiret, men også til hvilken retning Schweiz skal bevæge sig i de kommende årtier.

Uanset udfaldet ventes afstemningen at blive læst som et signal om, hvor stærkt ønsket om strammere kontrol med indvandring står i et af Europas rigeste lande. Bliver resultatet et ja, kan det hurtigt udvikle sig til en sag, der også får betydning langt uden for Schweiz’ egne grænser.

Kilder: Ritzau, Reuters og BBC.