I løbet af den seneste uge har en tilsyneladende spontan kampagne fejet ind over sociale medier. Dusinvis af profiler med forskellige nationaliteter – danskere, svenskere, hollændere, finner og endda ukrainere – har delt opslag med samme budskab: Rusland er ikke deres fjende. Men bag det tilsyneladende organiske fænomen gemmer der sig muligvis noget langt mere beregnet.
De prorussiske opslag lyder på dansk: “I’m Danish, living in Denmark, and Russia is not my enemy.” Eller som en fransk profil formulerede det: “Jeg er en fransk mor til smukke børn. Jeg fødte dem ikke for, at de kan blive sendt til skyttegravene. Franske og russiske mødre ønsker ikke, at deres børn skal kæmpe mod hinanden.” Alle opslag har delt det samme hashtag: #RussiaIsNotMyEnemy.
Opslagne samler tusindvis af likes og delinger, hvilket ved første øjekast kunne tyde på en grassroot-bevægelse. Men flere eksempler tyder på, at der er tale om koordineret aktivitet. En profil ved navn Anna beskriver sig selv som født i Kiev og bosiddende i USA, men analyser viser, at profilen – der har over 45.000 følgere – har sit udgangspunkt i Nigeria og siden længe har fungeret som prorussisk talsmand.
Ikke første gang Rusland prøver metoden
Det er ikke første gang denne type kampagne dukker op. I sensommeren 2025 spredte lignende prorussiske budskaber sig online, dengang ofte i form af fysiske stickers, der blev sat op i europæiske lande og efterfølgende delt på sociale medier. Det ukrainske Center for Countering Disinformation slog dengang alarm og kaldte det en russisk propagandakampagne.
Ruslandekspert ved Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS), Flemming Splidsboel, forklarer hvordan sådan en operation kan fungere: “Det virker til at være et simpelt forsøg på at forstærke og give legitimitet til en debat, som i forvejen kan være hos et mindretal. Det kan sagtens være skabt fra russisk side, men det kan også være kommet organisk og så være forstærket af Rusland.”
Bots, falske profiler og menneskelig propaganda
De prorussiske profiler på sociale medier kan have forskellige oprindelser. Nogle kan være helt almindelige mennesker, der deler deres egen holdning. Andre kan være mennesker, der aktivt kæmper for Rusland under dække af anonymitet. Og i nogle tilfælde kan det være computeriserede bots – automatiserede profiler designet til at sprede et budskab. Uanset oprindelsen anses samtlige som del af Ruslands hybridkrig mod Europa.
Jana Kobzova, direktør ved European Council on Foreign Relations, advarer om konsekvenserne af denne offensiv. På en konference i København for nogle uger siden sagde hun: “Vi har givet Rusland et kæmpe rum at spille i i informationsfelter. Her kunne vi i Europa godt være mere proaktive i forhold til Rusland.” Ifølge Kobzova har Europa passivt overladt det digitale informationsrum til russisk indflydelse – et strategisk fejlgreb, der må ændres.
Del af større informationskrig
De prorussiske kampagner på sociale medier er blot en del af Ruslands større hybridkrig mod Europa, som foregår både online og offline. Målet er at påvirke europæisk opinion og skabe sympati for Rusland i vestlige samfund. Ved at give disse kampagner legitimitet gennem koordineret aktivitet og falske profiler søger Rusland at skubbe på græsrødder-følelsen og få dem til at virke mere autentiske.
Som hybridkrigen intensiveres, bliver det stadig mere klart, hvor vigtig den digitale dimension er i konflikten mellem Rusland og Europa. Uden større våkenhed fra myndighedernes side og de sociale medieplatformers side risikerer Europa at blive stadigt mere påvirket af russisk disinformation og manipulering.