Jagten på de forsvundne milliarder i den store udbytteskandale bliver endnu dyrere for staten.
Skatte- og Vækstministeriet har sendt et aktstykke til Folketingets Finansudvalg, hvor skatteminister Jakob Engel-Schmidt (M) beder om, at der bliver tilført yderligere 218,5 millioner kroner til arbejdet med at inddrive penge i sagen. Dermed vokser regningen endnu en gang i et forløb, der allerede har kostet staten milliarder i advokater, retssager og internationale juridiske processer.
Sagen handler om det omfattende svindelkompleks, hvor den danske stat i årene fra 2012 til 2015 blev snydt for i alt 12,7 milliarder kroner. Pengene blev udbetalt som refusion af udbytteskat til modtagere, der ikke havde ret til at få dem.
Selv om der gennem flere år er blevet arbejdet intenst på at få pengene tilbage, er det langt fra gratis. Ifølge aktstykket ventes de samlede udgifter til inddrivelsesindsatsen nu at løbe op i 4,3 milliarder kroner, når sagerne efter planen er afsluttet i 2029.
Det er omkring 83 millioner kroner mere, end staten tidligere har regnet med. Samtidig gør ministeriet opmærksom på, at der fortsat er betydelig usikkerhed om det endelige beløb. Hvis sagerne trækker længere ud end ventet, kan regningen blive endnu højere.
Milliarder er hentet hjem – men regnestykket er stadig tungt
Trods de stigende omkostninger er der allerede kommet store summer tilbage i statskassen. Ved udgangen af april i år var der ifølge aktstykket inddrevet 4,2 milliarder kroner.
Det ændrer dog ikke ved, at udgifterne også er vokset markant. Den seneste opgørelse over omkostningerne stammer fra udgangen af 2025, hvor regningen lød på 3,7 milliarder kroner. Siden er forventningen altså steget yderligere.
Ministeriet vurderer samlet, at staten i sidste ende vil kunne hente mellem 8,9 og 9,2 milliarder kroner hjem. Men vurderingen er, som det fremgår af materialet, forbundet med “en væsentlig usikkerhed”.
Det betyder i praksis, at staten fortsat kan ende både over og under det nuværende skøn, afhængigt af udfaldet af de mange sager, der stadig kører i både Danmark og udlandet.
Retssager i flere spor presser budgettet
En væsentlig forklaring på de høje udgifter er, at efterspillet efter udbytteskandalen foregår i flere juridiske spor på samme tid.
På den ene side kører der straffesager mod centrale personer i sagen. På den anden side fører staten en række civile retssager i udlandet, hvor der bruges store summer på blandt andet advokatbistand og andre juridiske omkostninger.
Netop de internationale civile sager er kendt for at være både langvarige og dyre. Når flere jurisdiktioner, store pengebeløb og komplicerede selskabskonstruktioner er involveret, stiger omkostningerne hurtigt. Derfor er det også her, en stor del af budgetpresset opstår.
Det mest kendte navn i det strafferetlige spor er finansmanden Sanjay Shah. Han er i den største af straffesagerne blevet idømt 12 års fængsel. Dommen er dog anket til landsretten, og dermed er sagen endnu ikke endeligt afsluttet.
Politisk og økonomisk følsom sag
Udbytteskandalen har i årevis været en af de mest belastende sager for de danske skattemyndigheder. Dels på grund af det enorme tab for staten, dels fordi sagen har rejst spørgsmål om kontrol, ansvar og myndighedernes evne til at forhindre svindel i stor skala.
Hver gang budgettet til inddrivelsen stiger, bliver det derfor også et politisk spørgsmål, hvor meget staten skal bruge for at få pengene tilbage. Omvendt er argumentet, at selv meget store udgifter kan være berettigede, hvis de fører til, at flere milliarder vender tilbage til statskassen.
Det er netop det regnestykke, der nu igen er til behandling. Med ønsket om yderligere 218,5 millioner kroner lægger ministeriet op til, at indsatsen fortsætter med fuld styrke, selv om omkostningerne stiger.
Foreløbig peger tallene på, at staten har fået en betydelig del af pengene tilbage. Men der er stadig et stykke vej til det niveau, ministeriet håber at nå, og samtidig er det uklart, hvor dyr slutspurten bliver.
Dermed står staten i et dilemma, der har præget sagen i årevis: Det koster dyrt at føre kampen om de tabte milliarder, men alternativet kan være at lade endnu flere penge gå tabt.
Aktstykket skal nu behandles i Folketingets Finansudvalg.