Planerne om at tage store mængder kulstofrige lavbundsjorder ud af drift er stødt på et alvorligt tilbageslag. Myndighederne forventer nu kun at have udtaget omkring 34.300 hektar inklusive randarealer inden 2030. Det er en drastisk nedjustering fra den tidligere forventning på cirka 85.600 hektar.
De Radikale kræver, at det planlagte eftersyn fremrykkes fra 2027 til i år.
– Vi er nødt til at skrue på nogle knapper for at sætte farten op, siger landbrugsordfører Line Krogh Lay (R).
Planlagt afgift er for lav
Partiet peger på, at den planlagte afgift på CO2-udledning fra lavbundsjorder er sat for lavt til at virke som reel motivation. Ifølge Line Krogh Lay er det slet ikke nok til at overbevise landmændene om at stoppe driften.
– Det kan godt være, der skal skrues på pisken, fordi de 40 kroner er ret lavt, og det ligger faktisk under de tilskud, man kan få. Så spørgsmålet er, om motivationsfaktoren er stor nok, siger hun.
Klimarådet advarede allerede i juni om, at forventningerne til lavbundsindsatsen var for optimistiske. Rådet vurderede, at den planlagte afgift kun gør det økonomisk attraktivt at udtage omkring 20.000 hektar kulstofrig jord. Hæves afgiften til 125 kroner, stiger det tal til omkring 70.000 hektar.
Pisken frem for guleroden
Kulstofrige lavbundsjorder udleder CO2, når de drænes og dyrkes. Ved at gøre dem våde igen kan udledningen begrænses markant. Tanken har hidtil været at motivere landmændene med en kombination af afgifter og tilskud – men balancen har åbenbart ikke virket efter hensigten.
De Radikale er selv med i den aftale, der har ligget til grund for indsatsen. Line Krogh Lay erkender, at man har forsøgt at motivere med støtte, men at resultaterne nu tvinger til en kursændring.
– Men vi må bare se i øjnene, at vi er nødt til at finde mere pisk frem, siger hun.
Ministeriet for Natur og Dyrevelfærd forklarer nedjusteringen med, at projekterne tager længere tid at gennemføre end antaget. De fleste varer mere end seks år mod de fem, man tidligere regnede med. Hertil kommer, at tilskudsordningerne har modtaget flere ansøgninger end der har været midler til, både i år og i tidligere år.
CO2-hul skal stoppes andre steder
Andelen af kulstofrige jorder, som giver den største klimaeffekt, er desuden mindre end tidligere beregnet. Det forværrer det samlede klimaregnskab yderligere.
De Radikale vil bede ministeren redegøre for, hvor store CO2-reduktioner der risikerer at mangle som følge af nedjusteringen, og hvordan de eventuelt kan hentes andre steder i landbruget. Ministeriet har tidligere oplyst, at den ændrede reduktionseffekt først afspejles i klimafremskrivningen for 2027.
Ritzau har bedt minister for natur og dyrevelfærd Christian Rabjerg Madsen (S) om at kommentere De Radikales forslag.