Pia Olsen Dyhr kom under kraftig beskydning under regeringens pressemøde om finanslovsudspillet fredag morgen. B.T.s politiske analytiker Henrik Qvortrup påpeger, at det netop var SF-formanden, som journalisterne fokuserede deres kritik på – med god grund.
“Slagene hamrede ind på Pia Olsen Dyhr på pressemødet. Hun så ikke godt ud. Hvordan kan hun holde til det?” spørger Qvortrup retorisk. Hans svar er enkelt: hun kan det, fordi hun nyder at være i regering.
Problemet er blot, at SF må give køb på en lang række mærkesager. Partiet er gået med til at skære i SUen for hjemmeboende studerende, sænke selskabsskatten, afskaffe mellemskatten og top-topskatten samt forringe seniorpensionen. Ingen af disse politikker er deler af SFs DNA.
Bedre forberedt end før
Trods kritikken mener Qvortrup, at SF denne gang er betydeligt bedre rustet til regeringslivet end partiet var i 2010’erne. Den afgørende forskel ligger i forventningsstyringen.
“Partiet har forventningsafstemt med sig selv. Pia Olsen Dyhr er forberedt på at tage slagene under seancer som det her pressemøde, og det har de gjort op med sig selv, at de er parat til at stå igennem,” siger Qvortrup.
SF-ledelsen har således accepteret, at regeringsdeltagelse kommer med en pris. Dyhr sidder bagefter i sin ministerbil, mens partiet må acceptere kompromiser, der helt klart er svære at forsvare ideologisk.
Baglandet kan blive en udfordring
Der er dog risiko for, at den interne forventningsstyring ikke når hele vejen ud til SF-medlemmer og sympatisanter. Qvortrup advarer om, at skuffelsen i “baglandet” kunne få vælgere til at søge hen mod andre partier.
“Baglandet og vælgerne kører jo ikke i ministerbil,” pointerer han og tilføjer, at socialdemokraterne på pressemødet så ud til at være de store vindere.
Længe har SF været generet på socialdemokraterne ved at love bedre normering og udvidet velfærd. Men nu kan alle se, hvad det koster: blandt andet nedskæringer i statens uddannelsesstøtte til studerende.
“Den tid, hvor SF kunne stjæle socialdemokratiske vælgere med arme og ben, er nok forbi nu,” konkluderer Qvortrup. SF må kort sagt håbe på, at regeringens positive resultater senere vejer tungere end de initiale kompromiser.