De seneste voldsomme russiske angreb mod Ukraine er et dystert vendepunkt i krigen. Mens røgen stadig stiger op fra de ukrainske byer, står de europæiske ledere tilbage med en klar erkendelse: Rusland har skruet op for både omfanget og den teknologiske brutalitet i deres krigsførelse.
Angrebene har ramt bredt over hele landet og beskrives som nogle af de mest omfattende i nyere tid. Men det er ikke kun antallet af eksplosioner, der skaber panderynker i Oslo, Berlin og Paris. Det er det våben, som Kreml nu har sendt på vingerne: Oresjnik-missilet.
En eskalering uden fortilfælde
Norges statsminister, Jonas Gahr Støre, er kontant i sin vurdering af situationen. Han påpeger, at angrebenes karakter er noget helt andet, end hvad man tidligere har set i den snart tre år lange krig.
“Med angreb som dette viser Rusland et totalt fravær af vilje til at finde en vej mod fred og vælger i stedet at eskalere,” lyder det fra statsministeren til nyhedsbureauet NTB.
Den analyse deles af den tyske politiker Friedrich Merz, der kalder handlingen for en “hensynsløs eskalering”. Budskabet er ikke til at tage fejl af: Rusland leder ikke efter kompromiser ved forhandlingsbordet, men forsøger i stedet at gennemtvinge sin vilje med rå magt og ny teknologi.
Hvad er Oresjnik-missilet?
Navnet “Oresjnik” lyder måske uskyldigt – på russisk betyder det direkte oversat “hasseltræet” – men bag det botaniske navn gemmer sig et af de mest avancerede våben i det russiske arsenal. Der er tale om et hypersonisk ballistisk mellemdistancemissil, som er en helt ny generation af krigsteknologi.
Det er især farten, der gør Oresjnik-missilet farligt. Et hypersonisk missil flyver med mindst fem gange lydens hastighed (Mach 5). Ifølge russiske kilder kan Oresjnik nå helt op på Mach 10. For det ukrainske luftforsvar, der ellers er blevet styrket med vestlige Patriot-systemer, er det en kæmpe udfordring. Hastigheden betyder nemlig to ting:
- Ekstremt kort reaktionstid: Tiden fra affyring til nedslag er så kort, at varslingssystemer og antiluftskyts har meget svært ved at låse sig fast på målet og skyde det ned.
- Voldsom slagkraft: Selvom missilet ikke nødvendigvis har et kæmpe sprænghoved, vil selve kraften fra sammenstødet ved den ekstreme fart skabe massive ødelæggelser – også uden sprængstof.
Frankrig fordømmer brugen af ballistiske missiler
I Paris holder præsident Emmanuel Macron skarpt øje med situationen. Han har længe talt for et stærkere europæisk forsvar, og det seneste angreb bekræfter ham i, at man må stå fast mod russisk aggression.
“De russiske angreb på civile mål i Ukraine fortsætter. Frankrig fordømmer dette angreb og brugen af det ballistiske Oresjnik-missil,” skriver præsidenten i et opslag på det sociale medie X.
Macrons fokus på netop det ballistiske aspekt er vigtigt. Brugen af mellemdistancemissiler som Oresjnik sender et signal, der rækker langt ud over Ukraines grænser. Det er en direkte besked til NATO om, at Rusland har våben, der kan ramme mål i hele Europa på ingen tid.
Baggrund: Fra traktater til teknologisk krigsførelse
For at forstå alvoren skal man se på historien. Vladimir Putin har flere gange påstået, at Ukraine ikke er et “rigtigt land”, men de historiske fakta viser noget helt andet. I 1994 underskrev Rusland Budapest-memorandummet, hvor de netop anerkendte Ukraines suverænitet mod, at Ukraine afleverede sine atomvåben.
Brugen af Oresjnik-missilet er det foreløbige højdepunkt i et totalt brud med de gamle aftaler. Verden hørte for alvor om våbnet i november 2024, da det blev affyret mod byen Dnipro. Dengang blev det set som et svar på, at Ukraine brugte vestlige langtrækkende missiler mod russisk jord.
Rusland har ofte brugt vintermånederne til at angribe Ukraines strømforsyning for at knække befolkningens modstandskraft. Men de nye hypersoniske våben tyder på, at Kreml nu også bruger Ukraine som testområde for deres mest avancerede teknologi. Det store spørgsmål er nu, hvor mange af disse missiler Rusland egentlig har på lager. Det er både dyrt og tidskrævende at producere den slags, især når vestlige sanktioner gør det svært at få fat i mikrochips og andre komponenter.
Uanset lageret er signalet klart. Ved at opkalde et dødbringende våben efter et hasseltræ og affyre det mod Ukraine, fortsætter Rusland en strategi, hvor psykologisk krig og teknologisk eskalering følges ad. For Ukraine og de allierede betyder det, at jagten på et modtræk mod de lynhurtige missiler nu er gået ind i en helt ny og kritisk fase.