Det er ikke længere et hypotetisk scenarie. Patienter vender sig i stigende grad mod AI-chatbots, når de søger hjælp med deres mentale helbred – og det bekymrer fagfolk dybt.
En ny undersøgelse fra British Psychological Society (BPS) viser, at psykologer har registreret en stigning på hele 49% i antallet af patienter, der søger støtte fra AI-chatbots inden for det seneste år. Undersøgelsen involverede 197 psykologer, rådgivere og psykoterapeuter.
Næsten ni ud af ti slår alarm
Tallene er bekymrende. Næsten 88% af de adspurgte fagfolk advarer om, at patienter er alt for afhængige af AI. Syv ud af ti er enten noget eller meget bekymrede over brugen af AI til mental sundhedsrådgivning, og omkring 76% mener direkte, at teknologien påvirker klienternes mentale velvære negativt.
Hertil kommer, at 80% udtrykker bekymring over klienternes overdrevne afhængighed af teknologien – et mønster, der kan have vidtrækkende konsekvenser for den enkeltes sociale evner og livskvalitet.
BPS-præsident: Risikoen er meget reel
Dr. Laura Dean, præsident for BPS, lægger ikke fingrene imellem i sin vurdering af situationen.
“This research shows there is real cause for concern for those that use AI for mental health therapy, and that concern is coming directly from psychological practitioners on the frontline providing vital in-person support. The risk of unregulated open access AI chatbots providing unqualified and harmful advice remains very real,” siger hun.
Dr. Dean understreger, at AI i sundhedsvæsenet kun kan fungere med de rette sikkerhedsforanstaltninger, og at teknologien ikke kan erstatte det menneskelige element i mental sundhedspleje.
Børn søger også råd hos AI
Bekymringen rækker langt ud over voksne patienter. En separat undersøgelse foretaget af Barnardo’s og National Counselling and Psychotherapy Society (NCPS) blandt 2.000 børn i alderen 11-17 år viser, at mere end fire ud af ti – svarende til 43% – har brugt AI til råd eller følelsesmæssig støtte.
Rosie Weatherley, informationsindholdschef hos velgørenhedsorganisationen Mind, bakker op om bekymringerne: “These survey findings echo what we are hearing from people and seeing through emerging evidence – that even casual use of generative AI can cause harm. So much is unknown about this new and ever-changing technology, particularly when it comes to the impact of long-term use.”
Weatherley påpeger, at digitale redskaber godt kan hjælpe folk med at navigere i information om mental sundhed, men at de ikke må blive en erstatning for god kvalitetspleje, hvor folk føler sig ordentligt hørt og set.
Fagfolk efterlyser ansvar og regulering
Blandt de adspurgte praktikere er der også en klar efterspørgsel på ansvarlighed over for de store teknologiselskaber. En af de deltagende fagpersoner fremhæver, at AI ofte opfattes som gratis – og at det netop er problemet, fordi selskaberne bag i praksis opererer med ringe eller ingen juridiske forpligtelser.
En anden praktiker peger på en mere psykologisk dimension: At patienter søger mod AI, fordi det føles tryggere end at opbygge tillid til et andet menneske. Den tendens risikerer ifølge praktikeren at øge isolation og forringe de sociale kompetencer i samfundet – faktorer der er direkte koblet til livskvalitet og velvære.
BPS opfordrer til mere forskning og til, at psykologiske fagfolk samt brugere af AI-værktøjer inddrages i arbejdet med at forstå, hvordan menneskestyrede terapiforløb og AI kan integreres på en forsvarlig måde.