President Curtis: Rick & Morty-spinoffens triumf og begrænsninger

Lars Christensen

HBO’s nye animated serie ‘President Curtis’ leverer jokes på samlebånd og fornuftig underholdning – men mister lidt af dybden fra forgængeren. Læs her, hvad anmelderne siger.

Gode spinoff-serier er sjældne. Soundvenues anmelder kan tælle dem på én hånd og nævner blandt andet ‘Frasier’, der udsprang af ‘Cheers’, og ‘Better Call Saul’, der voksede ud af ‘Breaking Bad’. Nu har ‘Rick and Morty’ født ‘President Curtis’, som gerne vil føre den tradition videre.

Hovedpersonen er præsident Curtis (Keith David), som tidligere var en birolle og Ricks on/off-ærkefjende. Hvor mange virkelige præsidenter næppe løfter en finger for folket, bruger han alle kræfter på at forsvare amerikanerne mod trusler som Bermudatrekanten, franskmænd, water witches og vampyrer. Han er ikke den store administrator, men han er parat til at give en varulv et karateslag. Serien læner sig altså mere op ad ‘Buffy’ end ‘The West Wing’, og Curtis er snarere en actionhelt i Oval Office end en politisk strateg. Ved hans side står stabschefen Roe Banks (Stephanie Beatriz), der efter sigende er halvt cyborg, og bodyguarden, som er halvt leprechaun, nemlig agenten Francis O’Doyle, indtalt af Jim Rash.

Det, der fungerede i ‘Rick and Morty’ – humoren, tempoet og det absurde – er i høj grad med igen. Ifølge Soundvenue falder pointerne tæt, og mange af dem gemmer sig bag kulturelle og historiske referencer, som man må bruge hukommelsen på at knække. Mens man gør det, er serien allerede videre til de næste gags. Anmelderen oplever alligevel en lille følelse af at være en del af de kloge, også når han ikke helt kan følge med, og mener, at tempoet gør serien oplagt til gensyn.

Underholdning uden dybde

Soundvenues anmelder har det godt undervejs, og efter de første fem afsnit er der meget at rose: en uforudsigelig fortælling, et højt joketempo og stemmeskuespillere med sikker komisk timing. Det er den slags serie, der får anmelderen til at vende tilbage til HBO hver mandag.

Men serien når ikke forgængerens niveau. Efter fem episoder har den endnu ikke fundet det lag af dybde, som et værk fra Dan Harmon efterhånden har vænnet seerne til at vente sig. Soundvenue savner følelsesmæssig tyngde, en snert af eksistentiel angst og lidt filosofisk undren – netop de elementer, der gør ‘Rick and Morty’ så intens at se.

Den oprindelige serie kombinerer nørdet humor med ægte følelser. Spinoffen er endnu ikke nået så langt ned; den dykker i en lavere pøl.

Stadig værd at se

Det betyder dog ikke, at serien er dårlig. Soundvenue kalder den rigtig god underholdning med smittende fortællerglæde, uforudsigelighed og vittigheder af høj kvalitet. Den er blot ikke helt så raffineret som sin forgænger endnu. Hvis du holder af stilen fra ‘Rick and Morty’, er der god grund til at give den en chance.

Soundvenues konklusion er, at ‘President Curtis’ trods alt er en stærk kandidat blandt spinoffs, selv om den ikke når helt op til originalen. Den har stadig et stykke vej at gå, men leverer allerede en hurtig og vittig serie om en præsident, der tager kampen op mod det overnaturlige.

Mest læste