Politik

Præst i Folketinget splitter Socialdemokratiet – to medlemmer melder sig ud

Ida Auken, medlem af Folketinget, fotograferet i 2007. Hun er en dansk politiker.

Foto: Søren Malmose · Wikimedia Commons · CC BY-SA 3.0

Weekenden bragte dårligt nyt for Socialdemokratiet. To medlemmer har meldt sig ud af partiet, og begge peger på samme årsag: en Instagram-video af minister Ida Auken.

I videoen sidder Auken i sin ministerbil og jubler over beslutningen om at ansætte en præst til at betjene Folketinget. Det simple øjeblik på sociale medier har nu skabt splid i partiets rækker.

De to medlemmer, der har valgt at forlade partiet, er journalist og forlægger Bjarke Larsen samt Tine Aurvig-Huggenberger, som tidligere var næstformand i Landsorganisationen Danmark (LO). Begge har gjort det klart, at Aukens jubel over præstansættelsen var dråben, der fik bægeret til at flyde over.

For Aurvig-Huggenberger, hvis baggrund i arbejderbevægelsen gør hendes exit særligt symbolsk, handler det om et principielt standpunkt. Præstansættelsen og Aukens entusiasme for den blev tolket som et signal om, at partiet ikke længere værdsætter sekularisme – en værdi, der historisk har været vigtig for arbejderbevægelsen.

Ida Auken har siden reageret på afgangen. Hun har skrevet til DR, at hun er ked af, at Aurvig-Huggenberger har valgt at forlade partiet. Auken understreger, at der er plads til alle i Socialdemokratiet, uanset deres religiøse overbevisning – eller mangel på samme.

»For der er brug for alle i Socialdemokratiet, både ateister, muslimer og kristne, så længe de har en demokratisk indstilling,« skriver Auken.

Hun argumenterer samtidig for, at det er naturligt, at folkekirken nu tilbyder Folketinget en præst. Det er et praktisk arrangement, mener hun, ikke et ideologisk statement.

En større debat om værdier

Afgangen af to medlemmer fra et af Danmarks største partier er ikke bare en personlig beslutning – den afslører en større spænding inden for Socialdemokratiet. Partiet har længe balanceret mellem sin arbejderbevægelsesarv, hvor sekularisme og klassekamp stod centralt, og en mere moderne, inkluderende tilgang til religion og tro.

Præstansættelsen i Folketinget er ikke ny i sig selv. Folkekirken har længe tilbudt åndelig bistand til medlemmer af Parlamentet. Men det, der gjorde situationen kontroversiel, var måden, det blev kommunikeret på – gennem en minister, der jubilerede på sociale medier.

For kritikere som Larsen og Aurvig-Huggenberger signalerer det, at partiet ikke længere prioriterer den sekulære værdigrundlag, som arbejderbevægelsen byggede på. For Auken og andre er det blot et praktisk arrangement, der ikke modsiger partiets demokratiske værdier.

Hvad betyder det for partiet?

Afgangen af Tine Aurvig-Huggenberger er særligt bemærkelsesværdig. Som tidligere næstformand i LO repræsenterer hun en vigtig del af Socialdemokratiets traditionelle base – arbejderbevægelsen. Når sådan en profil melder sig ud, sender det et signal om, at der er utilfredshed blandt nogle af partiets mest loyale medlemmer.

Det rejser spørgsmål om, hvor bredt Socialdemokratiet kan strække sig uden at miste sin identitet. Kan partiet være både sekulært og religiøst inkluderende? Kan det værne om arbejderbevægelsens arv samtidig med, at det åbner døren for religiøse institutioner?

Auken mener, det kan det. Hun ser ingen modsætning mellem at være ateist, muslim eller kristen – så længe man deler partiets demokratiske værdier. Men for nogle medlemmer er det ikke så enkelt. For dem handler det ikke kun om tolerance, men om hvilke værdier partiet aktivt skal promovere og fejre.

Tiden vil vise, om afgangen af disse to medlemmer er et tegn på større utilfredshed i partiet, eller om det er en isoleret hændelse. Men det er klart, at en Instagram-video har åbnet en dør til en debat, som Socialdemokratiet ikke helt var forberedt på at skulle have.