Mange danske lønmodtagere kigger i disse dage mod Christiansborg med spænding. Efter år med inflation og dyre indkøbskurve er der nemlig udsigt til en kontant lettelse for en stor gruppe borgere. Venstres formand, Troels Lund Poulsen, har sat kursen: Mellemskatten skal både forenkles og lempes markant.
Mellemskatten er i dag på 7,5 procent for indkomster over 641.200 kroner om året før AM-bidrag, og den har længe været en politisk varm kartoffel. Men nu tyder meget på, at en omlægning bliver til virkelighed, hvis Venstre og Moderaterne får deres vilje. Det vil ikke bare gøre skattesystemet lettere at forstå, men også sende en pæn pose penge direkte tilbage til dem, der tjener mest i den kategori.
Markante beløb i vente
Det er ikke ligefrem småpenge, der er i spil. Det viser nye beregninger fra tænketanken Cepos. Gevinsten ved at lempe mellemskatten vokser i takt med lønsedlen, og for de højeste indkomster er der tale om beløb, der for alvor kan mærkes i husholdningsbudgettet.
Tjener man 60.000 kroner om måneden, er besparelsen til at overse med omkring 133 kroner. Men rykker man op på en månedsløn på 80.000 kroner, ser det helt anderledes ud. Her lander der cirka 1.500 kroner ekstra efter skat. Og for de danskere, der runder 100.000 kroner om måneden, er der tale om en økonomisk indsprøjtning på hele 2.900 kroner hver måned.
Seniorøkonom Niklas Praefke fra Cepos forklarer pointen til Børsen:
“Det letter marginalskatten for alle indkomster over den nuværende mellemskattegrænse,” lyder det fra seniorøkonomen.
En milliardregning til statskassen
Selvom udsigten til flere penge vækker glæde, følger der en stor regning med. Cepos vurderer, at det vil koste statskassen omkring 7,3 milliarder kroner at gennemføre omlægningen. Det er penge, som i dag går til velfærd og offentlig service, og derfor møder forslaget også modstand fra partier, der er bekymrede for den sociale balance.
Kritikerne mener, at en lempelse vil øge uligheden, fordi pengene primært lander hos de mest velstillede. Omvendt argumenterer tilhængerne for, at lavere skat på den sidst tjente krone vil få flere til at give den en ekstra skalle på jobbet. Det skal i sidste ende gavne hele dansk økonomi gennem mere vækst.
Kompromis på tegnebrættet
Da de 7,3 milliarder kroner er en tung post i budgettet, kigger man lige nu også på andre løsninger. Et af de mest sandsynlige kompromiser er en model, hvor man i stedet for en total omlægning vælger at hæve grænsen for, hvornår man overhovedet skal betale skatten.
Ved at skrue på beløbsgrænsen kan politikerne sørge for, at færre danskere rammes, uden at det koster staten det fulde beløb. Det vil stadig give en mærkbar lettelse på lønsedlen for mange, bare i en lidt mindre skala. Moderaterne meldes klar til at finde en fælles vej, men de sidste detaljer mangler stadig at falde på plads.
For de mange danskere med en indkomst omkring eller over de 641.200 kroner, er der altså god grund til at holde øje med nyhederne fra Christiansborg. Uanset om det ender med en stor omlægning eller en justering af grænsen, tyder alt på, at der er skattelettelser på vej til en stor del af de danske lønmodtagere.