De cypriotiske vælgere har sendt en klar besked til landets politiske elite. Ved parlamentsvalget er det yderste højrefløjsparti Elam gået markant frem og har nu sikret sig en plads som en af landets tunge politiske spillere. Samtidig har et helt nyt parti, født af modstand mod systemet, formået at sprænge rammerne og vinde vej til parlamentet.
Tallene fra det cypriotiske indenrigsministerium tegner et billede af en befolkning, der leder efter alternativer til de vante magtstrukturer. Især Elams fremgang vækker opsigt. Partiet har historiske rødder i det nu forbudte græske parti Gyldent Daggry, og de har formået at øge deres vælgeropbakning betydeligt.
Det yderste højre bider sig fast
Ved valget i 2021 fik Elam 6,8 procent af stemmerne – det var næsten en fordobling i forhold til valget før. Den fremgang betød, at partiet cementerede sin position som parlamentets fjerdestørste kraft. Det har givet dem langt mere at skulle have sagt, når den politiske dagsorden bliver sat på øen.
Elams succes lægger sig i kølvandet på en tendens, vi ser i flere europæiske lande. Her vinder partier på den yderste højrefløj indpas ved at tale om national identitet og utilfredshed med den etablerede elite. Men på Cypern er det alligevel særligt bemærkelsesværdigt på grund af partiets bånd til de kontroversielle strømninger i Grækenland.
Nyt parti leverer en overraskelse
Det er dog ikke kun den yderste højrefløj, der har haft vind i sejlene. Det nystiftede parti DIPA har leveret lidt af en sensation ved at sikre sig 6,1 procent af stemmerne. Partiet er gået til valg på et ønske om fornyelse og mere gennemsigtighed – emner, der har fyldt utroligt meget i den cypriotiske debat de seneste år.
At DIPA nu er inde i varmen, understreger kun vælgernes voksende utålmodighed. De er trætte af politiske skandaler og mangel på åbenhed i statsapparatet.
Ridser i lakken hos de største partier
Selvom de nye partier og yderfløjene løber med overskrifterne, sidder de kendte navne stadig på magten – omend med tydelige ridser i lakken. Centrumhøjrepartiet DISY er fortsat parlamentets største parti med en opbakning på 27,8 procent. Men det sker på trods af, at de er gået tilbage i forhold til tidligere valg.
Lige i hælene følger det venstreorienterede AKEL. Med 22,3 procent af stemmerne lander de på en andenplads. Dermed fastholder de rollen som den primære modvægt til højrefløjen, selvom partiet også har måttet notere en tilbagegang hos vælgerne.
Præsidentens svære balancegang
Valgresultatet er mere end bare en opgørelse over pladserne i parlamentet; det er også en strømpil for landets ledelse. Selvom præsidentembedet på Cypern er stærkt og ikke direkte afhængig af parlamentets sammensætning, er parlamentet afgørende for at få lovgivning igennem.
Magten er i høj grad samlet hos præsidenten, men den politiske splittelse gør det nødvendigt at bygge brede alliancer. Resultatet ses derfor som et vigtigt fingerpeg om de udfordringer, landets ledelse står over for, når der skal findes flertal for nye reformer.
Et parlament med tomme stole
Parlamentsvalget på Cypern er altid præget af øens tunge historie og den fortsatte deling mellem den græskcypriotiske og tyrkiskcypriotiske del. Formelt er der 80 pladser i parlamentet, men der vælges kun folk til 56 af dem.
De resterende 24 pladser er reserveret til tyrkiskcyprioterne, men de stole har stået tomme siden 1963 på grund af de etniske konflikter og den efterfølgende deling af øen. Det betyder, at parlamentet i praksis fungerer med kun 56 medlemmer, der alle repræsenterer den græskcypriotiske del af befolkningen. Den fastlåste situation minder ved hvert valg om øens uafklarede status og de dybe historiske skel, der stadig præger cypriotisk politik.