Ferie uden samvittighed
Når pensioneret folkeskolelærer Ove Steen Smidt tager på ferie til Kreta i september, møder han dagligt dansktalende familier ved restauranter og strande – børn, som ifølge ham burde være i skolen. Efter 36 år i klasseværelset kan han ikke hide sin frustration over det, han ser som svigt mod dansk skole.
“Jeres valg demonstrerer dyb foragt for, hvordan skolen stræber efter at give jeres børn den bedste undervisning,” skriver han som sin indre monolog til forældrene. Han anklager dem for at svigte både børnene, deres klassekammerater og “samfundets desperate forsøg på at genoprette den danske folkeskole.”
Holdningen afspejler en voksende debat blandt dansk skolepersonale: rejser uden for planlagte skoleferier betyder mindre kontinuitet i undervisningen og sætter kommunikationen på prøve mellem hjem og skole.
Børn trukket mod ekstremisme gennem nettet
En helt anden – men måske endnu mere alvorlig – krise tegner sig, når SF’s retsordfører Karina Lorentzen taler ud om børneradikalisering. I august blev tre unge drenge – på 15, 16 og 16 år – anholdt og sigtet for at planlægge et terrorangreb på Hadsten Skole. Planlægningen foregik ifølge sigtelsen på Discord og Telegram.
Lorentzen argumenterer for, at vi skal se på radikaliseringsprocessen med samme øje, som vi ser på grooming ved seksuelle overgreb. “Et barn kan langsomt blive trukket ind i et fællesskab. Først gennem nysgerrighed. Så gennem fællesskab og anerkendelse,” skriver hun og påpeger, at denne udvikling kan ske helt under forældrenes næse.
Hun mener, at vi har mulighed for at gribe ind, før ekstremismen bliver til handling, men mangler de juridiske værktøjer til at kriminalisere målrettet påvirkning af børn mod vold og kriminalitet – ligesom vi gør ved grooming.
Skærme og kunstig intelligens fortrænger læring
Københavner Christian Martins angriber fra en tredje vinkel. Han savner skoleuddannelsen fra “omtrent et halvt århundrede siden”, hvor der var “dannelse” og “disciplin”. I dag, mener han, fyldes klasseværelserne med skærme og kunstig intelligens, hvilket kun gør eleverne dummere.
“Smid skærmene ud af undervisningen. Lad eleverne bruge papir og blyant,” opfordrer han. Han går længere og kritiserer også forældrenes rolle: de skal få lov til at “være forældre igen” i stedet for at blive bombarderet med informationer gennem portaler som Aula.
Moderaterne foreslår netop at nedlægge skoleportalen Aula, og selvom eksperter stadig diskuterer, om det er løsningen, er der enighed blandt flere debattanter om, at noget må ændres. Eleverne har aldrig præsteret ringere end nu.
Et større billede af utilfredshed
Læserbreve fra dansk dagspres afslører en udbredt utilfredshed med dansk skole – fra små hverdagsudfordringer til eksistentielle trusler. Både pensionerede lærere, jurister, kulturpersonligheder og almindelige borgere ser problemer, som de mener ikke bliver adresseret tilstrækkeligt.
Hvad der forbinder dem, er troen på, at dansk folkeskole og børneopdragelse står ved en skillevej. Enten skal vi tilbage til før-digitale principper, styrke beskyttelsen af børn mod onlineradikalisering, eller gribe ind mod det, de ser som uansvarlighed blandt forældre.
Diskussionen vil ikke løses over en nat – men den er vigtig at føre.