Pakistan siger nu, at landet har fået USA og Iran frem til en aftale om at stoppe militære operationer efter måneders krig og voksende uro i regionen. Det var landets premierminister, Shehbaz Sharif, der sent søndag aften dansk tid som den første meldte ud, at de stridende parter er nået til enighed.
Ifølge Sharif betyder aftalen, at kampene stopper med det samme, og at alle militære operationer ophører permanent. Han skrev i et opslag på det sociale medie X, at begge sider har erklæret en “øjeblikkelig og permanent afslutning af alle militære operationer på alle fronter, herunder i Libanon”.
Meldingen kom kort før USA’s præsident, Donald Trump, på sit eget sociale medie Truth Social bekræftede, at en aftale med Iran nu er på plads. Dermed kom der i løbet af få timer samstemmende meldinger fra både den pakistanske mægler og den amerikanske præsident om, at et gennembrud er nået.
Fra iransk side lød budskabet anderledes. Ifølge Reuters oplyste iransk stats-tv, at Iran har tvunget USA til at acceptere aftalen. Det understreger, at parterne allerede nu forsøger at sætte deres eget præg på fortællingen om, hvem der har fået mest ud af forhandlingerne.
Selve aftalen er endnu ikke offentliggjort, og derfor er der fortsat stor usikkerhed om, hvad den konkret rummer. Det er heller ikke oplyst, hvilke krav USA og Iran hver især har fået opfyldt, eller hvordan en eventuel overvågning af aftalen skal foregå.
Sharif oplyser dog, at den officielle underskrivelse efter planen skal finde sted fredag den 19. juni i Schweiz. Han takker samtidig både USA og Iran for deres vilje til at finde en diplomatisk løsning på konflikten. Ifølge den pakistanske premierminister vil mæglerne derefter stå for en række opfølgende møder mellem parterne, som skal bruges til tekniske samtaler om, hvordan aftalen skal føres ud i livet.
Hvis aftalen holder, vil den markere et markant skifte i en konflikt, der siden slutningen af februar har udviklet sig til en bred regional krise. Krigen begyndte 28. februar, da USA og Israel indledte den første bølge af angreb mod Iran.
Donald Trump har undervejs begrundet krigen med, at Iran er i gang med at udvikle atomvåben. Den amerikanske linje har været, at Irans atomanlæg skal demonteres, og at landets beholdning af uran skal fjernes. Netop atomprogrammet har derfor stået centralt i konflikten og ventes også at blive et afgørende punkt i den aftale, der nu bliver omtalt.
Samtidig har krigen ikke kun handlet om forholdet mellem Washington og Teheran. Under kampene er konflikten mellem Israel og Hizbollah i Libanon blusset op igen. Hizbollah-militsen har i årevis været støttet af Iran, og udviklingen i Libanon har derfor gjort situationen endnu mere eksplosiv.
Det er også derfor, at formuleringen om alle fronter, herunder Libanon, vækker særlig opmærksomhed. Hvis den del af aftalen bliver ført ud i livet i praksis, kan den få betydning langt ud over forholdet mellem USA og Iran og potentielt dæmpe en bredere optrapning i regionen.
Vejen frem mod søndagens melding har dog været præget af modstridende oplysninger. I løbet af dagen kom der forskellige meldinger om, hvorvidt Iran og USA overhovedet ville skrive under på en aftale. Usikkerheden voksede yderligere, efter at Israel angreb Libanon, og Iran truede med gengældelse.
Det efterlod tvivl om, hvorvidt forhandlingerne kunne overleve endnu en militær optrapning. Derfor er nattens udmeldinger også bemærkelsesværdige, selv om de endnu ikke er fulgt op af offentliggjorte detaljer og en formel underskrift.
For nu står verden tilbage med en foreløbig melding om fred, men uden indblik i de konkrete vilkår. Først når aftaleteksten bliver kendt, vil det være muligt at vurdere, hvor stort gennembruddet reelt er, og om det kan skabe varig ro i en konflikt, der på få måneder har trukket flere lande og fronter ind i den samme krig.
Indtil da hviler meget på de kommende tekniske møder og på den planlagte ceremoni i Schweiz. Her skal det vise sig, om den politiske vilje bag nattens udmeldinger også kan omsættes til en holdbar aftale på papir.