Aflysninger i sidste øjeblik rammer tusindvis af patienter hårdt
Når du har forberedt dig i uger på en operation – fastet, taget fri fra arbejde, arrangeret barnepassende og banket dine nerver ned – så er aflysningen dagen før ikke blot en ændring i kalenderen. Det er et slag i maveregionen.
Over 2000 patienter i Region Hovedstaden har oplevet netop denne situation. Deres planlagte operationer blev aflyst eller ændret på selve dagen, hvor de skulle være på operationsstuen. Og det er ikke bare ubelejligt – det er, ifølge kirurg og regionspolitiker Jacob Rosenberg, »en katastrofe for patienten«.
Opgørelsen fra Region Hovedstaden viser et alarmerende mønster. Patienterne sidder tilbage ikke blot med ubehandlede gener og smerter, men også med den psykiske påkendelse, der følger med aflysninger i sidste øjeblik.
Både fysisk og mentalt udmattede
Danske Patienter slår også alarm. »For den enkelte patient er en aflysning eller ombooking på dagen ikke bare en ændring i kalenderen. Man kan have fastet, taget fri fra arbejde, arrangeret hjælp fra pårørende og forberedt sig både fysisk og mentalt på operationen,« siger Morten Freil, direktør i Danske Patienter.
Han understreger, at hvis systemet skal blive bedre, kræver det en grundigere forståelse af problemet. »Derfor er det vigtigt, at vi får bedre data og et bedre billede af, hvorfor aflysningerne sker,« pointerer Freil.
Kirurg Jacob Rosenberg peger specifikt på de store omkostninger, aflysningerne har for den enkelte patient. Det er ikke kun det medicinske aspekt – det er også det menneskelige.
Akutte operationer og personaleangst
I mange tilfælde er der en rimelig forklaring på aflysningerne. Når en akut operation kommer ind på et af de andre patienter, eller når en igangværende operation trækker ud, bliver de planlagte slots skydes sammen som dominobrikker.
Men der er også mere bekymrende årsager. Over 800 af aflysningerne skyldtes direkte personalemagel – mangel på kirurger, sygeplejersker, anæstesisygeplejersker eller andet personale, der er uomgængeligt for at kunne gennemføre operationerne.
Det peger på et dybere strukturelt problem i regionens sundhedsvæsen. Ikke blot et spørgsmål om timing og planlægning, men om ressourcerne til at levere den behandling, som patienter allerede er lovprist.