Når indkøbsvognen ruller gennem supermarkedet, rækker mange danskere helt automatisk ud efter de kalorielette alternativer. Light-sodavand og sukkerfrie produkter er blevet en fast del af hverdagen for dem, der gerne vil balancere nydelse med sundhed. Det virker jo logisk: Man får den søde smag, men slipper for de mange kalorier fra sukker.
Men nu sår ny forskning fra Universidad de Chile tvivl om de populære alternativer. Et omfattende studie har undersøgt, hvordan nogle af de mest brugte sødestoffer påvirker kroppen – ikke bare her og nu, men på tværs af generationer. Resultaterne tyder på, at valget af visse light-produkter kan have en biologisk eftervirkning, som vi hidtil har overset.
Mysteriet om de manglende vægttab
Selvom markedet for light-produkter er eksploderet de seneste årtier, har det ikke ført til færre livsstilssygdomme. Tværtimod stiger både overvægt og stofskifteproblemer på verdensplan. Og det er netop det paradoks, der har vakt forskernes interesse.
– Det er interessant, at brugen af kalorielette alternativer til sukker stiger, mens fedme og stofskifteproblemer ikke er blevet færre, siger forsker Francisca Concha Celume, der står bag studiet.
For at forstå sammenhængen bedre lavede forskerne forsøg med mus. De blev delt op i tre grupper: Den første fik almindeligt vand, mens de to andre fik vand med enten sucralose eller stevia. Forskerne afmålte mængderne nøje, så de svarede til det gennemsnitlige forbrug hos et menneske.
Sødestofferne går i arv
Det mest opsigtsvækkende ved studiet er ikke nødvendigvis, hvad der skete med de mus, der drak sødestofferne. Det er derimod, hvad der skete med deres unger. Forskerne fulgte musene over to generationer, og her kom de mest overraskende resultater frem. Selvom den næste generation udelukkende fik almindeligt vand, bar de stadig præg af forældrenes forbrug af sødestoffer.
Ungerne fra de mus, der havde fået sødestoffer, udviste nemlig ændringer i stofskiftet og i de gener, der hænger sammen med inflammation i kroppen. Det tyder på, at de kunstige sødemidler kan efterlade et biologisk aftryk, som gives videre til næste led i kæden.
– Det, vi så, var tidlige biologiske signaler, forklarer Concha. – Ikke diabetes, men små ændringer i genaktiviteten og i, hvordan kroppen regulerer blodsukkeret.
Sucralose under luppen
Studiet skelner dog tydeligt mellem de forskellige typer af sødestoffer. Det viste sig, at sucralose – som findes i et væld af light-produkter som læskedrikke og proteinpulver – havde en markant stærkere effekt end det naturlige stevia. Musene i sucralose-gruppen og deres unger havde sværere ved at regulere blodsukkeret, og deres tarmflora blev skubbet i en uheldig retning.
Tarmbakterierne spiller en afgørende rolle for vores sundhed, og når balancen her ryger, kan det have store konsekvenser for både fordøjelse og immunforsvar. Ved stevia var ændringerne mildere og forsvandt ofte over tid. Det gør det til et potentielt mindre problematisk alternativ, selvom det stadig påvirkede kroppen.
Epigenetik: Når miljøet ændrer generne
Forskerne mener, at forklaringen skal findes i fænomenet epigenetik. Her ændres selve DNA-koden ikke, men måden generne tænder og slukker på, bliver påvirket af ydre faktorer som kost og miljø. Det betyder i praksis, at de valg, vi træffer i dag, kan sende kemiske instruktioner videre til vores børn.
Selvom forskerne har lavet studiet på mus, og man derfor ikke bare kan overføre resultaterne til mennesker, giver det stof til eftertanke. Mus og mennesker deler nemlig mange biologiske mekanismer, og de tidlige advarselstegn i laboratoriet fører ofte til vigtige opdagelser hos os mennesker.
Ingen grund til panik – endnu
Trods de bekymrende fund understreger forskerne fra Chile, at der ikke er grund til at gå i panik eller smide alle sine light-produkter i skraldespanden med det samme. Der er tale om små ændringer og tidlige signaler, som kræver langt mere forskning, før man kan drage endelige konklusioner for mennesker.
Budskabet til forbrugerne er snarere et råd om mådehold. Det handler om at være bevidst om sit forbrug og måske overveje, om vand indimellem er et bedre alternativ. Som med så meget andet i kosten ser det ud til, at moderation er nøglen, hvis man vil undgå uforudsete langtidseffekter.