En ny videnskabelig undersøgelse peger på, at Long Covid kan have et biologisk fingeraftryk – nærmere bestemt i de bakterier, der lever i vores mund og lunger. Resultaterne er publiceret i fagbladet European Respiratory Journal og kan vise sig at blive et vigtigt skridt mod bedre diagnostik og behandling.
Bag studiet står forskere tilknyttet PHOSP-COVID-kohorten, et britisk forskningsprojekt dedikeret til at kortlægge de langsigtede konsekvenser af covid-19. Projektet har tidligere vist, at Long Covid efterlader målbare betændelsestilstande i blodet – men en anerkendt klinisk biomarkør for sygdommen eksisterer endnu ikke.
771 patienter fulgt over tid
Forskerne undersøgte 771 personer, der alle var indlagt på britiske hospitaler med covid-19 mellem februar 2020 og marts 2021. Fem måneder efter udskrivelse blev deltagerne inddelt i fire kategorier afhængigt af deres symptomer: “meget svær”, “svær”, “moderat” og “mild”.
Seks måneder efter udskrivelse indsamlede holdet spyt- og slimprøver fra hostesekret fra deltagerne. Ved hjælp af RNA-analyser kortlagde de sammensætningen af det individuelle mikrobiom og sammenlignede resultaterne med deltagernes symptombillede.
Konklusionen var tydelig: Patienter med de mest alvorlige senfølger havde også de mest markante ændringer i mikrobiomets sammensætning – både i mund og lunger – sammenlignet med dem, der var kommet sig med milde symptomer.
Mælkesyrebakterier og hjerneslør
Et af de mest iøjnefaldende fund var et forhøjet niveau af mælkesyreproducerende bakterier hos dem med de sværeste forløb. Denne ændring hang sammen med tegn på betændelse i blodprøver – et mønster, der tidligere er set som karakteristisk for Long Covid-patienter.
Symptomerne, der korrelerede med mikrobiomforandringerne, inkluderede nedsat lungefunktion, kognitive problemer som hjerneslør, hukommelses- og koncentrationsbesvær samt mave-tarmproblemer som smerter, vedvarende kvalme, diarré og appetitløshed.
Særligt bemærkelsesværdigt var det, at forandringerne i lungernes mikrobiom ikke blot hang sammen med lungeproblemer, men tilsyneladende også med symptomer som hjerneslør og fordøjelsesforstyrrelser. “Det lader formode, at lungernes mikrobiom kan have indvirkning på den bredere sundhed”, sagde studiets leder James Chalmers, der er professor i luftvejssygdomme ved University of Dundee.
Åbner for nye behandlingsveje
Hovedforfatter Daniela Alferes de Lima Headley fra samme universitet understregede, at årsagerne til Long Covid stadig er ukendte på trods af, at millioner af mennesker verden over er ramt. “Det er en lovende kandidat som mulig faktor ved Long Covid”, sagde hun om mikrobiomet, og pegede på, at tidligere studier allerede har påvist forandringer i tarmens mikrobiom hos ramte.
Et centralt ubesvaret spørgsmål er, om de observerede forandringer i mikrobiomet eksisterede allerede før covid-smitten, eller om de er opstået som følge af infektionen. Det er afgørende at klarlægge, da visse mennesker muligvis er mere sårbare over for Long Covid netop på grund af deres mikrobioms sammensætning.
Forskerholdet efterlyser mere forskning for at forstå sammenhængene til bunds. Chalmers peger dog på, at mikrobiomet i princippet lader sig påvirke: “Det kan med hjælp af antibiotika, probiotika og andre tiltag aktivt ændres”. Det åbner for håb om fremtidige behandlingstilgange – men forudsætter ifølge forskerne en langt dybere forståelse af de underliggende mekanismer.