Nordisk alarm over skærmtidens skader
Norges psykologiske eksperter går ikke på kompromis. De kræver en hård linje over for smartphones, og tallet på deres underskriftskampagne virker nærmest som et vredesudbrud: 550 psykologer – en betydelig del af faggruppen – har meldt sig under den samme appel til regeringen. Kravet er klart: 18 års aldersgrænse for brug af smartphones.
Initiativet blev sparket i gang af specialpsykolog Kjersti Kjerschow Lohne, som så den internationale Pisa-undersøgelse fra september og fik nok. Undersøgelsen viste et skræmmende billede: samtlige nordiske lande er gået tilbage inden for læsning, matematik og naturvidenskab. Det næsten universelle skyldige parti? Skærmene.
Norges svar er dermed langt mere drastisk end Danmarks. Her har Mette Frederiksens regering sat sig for at indføre en aldersgrænse på 15 år for sociale medier – en beslutning som Forsknings-, Uddannelses- og Digitaliseringsministeriet meddelte tidligere på måneden.
Dansk forsker: Meget tidligere eksponering er et problem
Men danske eksperter tør ikke blot acceptere det danske kompromis. Aida Bikic, forsker i børns trivsel og skærmbrug ved Syddansk Universitet, deler fuldt og helt de norske psykologers bekymring. Hun understreger et kritisk punkt, som ofte bliver overset i debatten: tiden betyder alt.
«Det er en medvirkende faktor til, at eleverne klarer sig dårligt. Smartphones kan påvirke elevernes indlæring på forskellige måder,» siger hun og fortsætter: «Blandt andet træner sociale medier deres opmærksomhed til hurtig belønning og konstant stimulation, og det svækker evnen til at fordybe sig. Det gør det sværere for eleverne at læse og lære.»
Forskningen hun henviser til peger på noget særlig skræmmende: børn der starter på sociale medier som 11-13-årige klarer sig markant dårligere i matematik og sproglige fag senere, sammenlignet med jævnaldrende der venter til de er 15 år eller ældre. Det betyder, at selv den danske grænse på 15 år kan være for tidlig for nogle børn.
Danmark og Norge – forskellige veje, samme destination?
Aida Bikic ser positivt på, at danske skoler arbejder hen imod mere analog undervisning, som en slags modvægt mod hjemmenes skærmtid. Men hun er også klar i sin besked: hvis udviklingen skal vendes, skal begrænsningerne være vanestyrkende, ikke blot symbolske.
«Det kan være nødvendigt at begrænse børn og unges adgang til smartphones og sociale medier, hvis udviklingen skal vendes,» pointerer hun.
Således står Danmark midt imellem: mere handlingsparate end før, men langt bag Norges ambitiøse 18-årsgræns. Og for hver gang nye Pisa-resultater udgives med faldende scores, bliver debatten mere presserende. Børnene ved tasterne venter ikke på at politikerne når til enighed.