Når festen slutter og collegieboligerne tømmes for mennesker, sker der noget interessant på de fleste europæiske universiteter: unge mennesker åbner øjnene for det faktum, at deres drikkevaner måske ikke er helt så uskyldige, som de troede. For mange unge er alkohol simpelthen en helt normal del af sociale sammenhænge – og det er netop der, problemet kan snige sig ind uden at blive bemærket.
En uhensigtsmæssigt drikkemønster behøver ikke at manifestere sig som klassisk alkoholisme for at påvirke hverdagen. Det handler ikke kun om at drikke hver dag, miste jobbet eller droppe ud af uddannelsen. Alkohol kan påvirke psykisk trivsel, øge risikoen for depression og angst, forværre eksisterende psykiske problemer og ødelægge søvnrytmen – alt sammen uden at man bliver fysisk afhængig.
Særligt bekymrende er det for unge mennesker, hvis hjerner stadig udvikler sig helt til omkring 25-årsalderen. Forskningen tegner et klart billede: højt alkoholforbrug blandt unge er tæt forbundet med psykiske følgevirkninger, herunder depressive symptomer.
Sådan opstår den onde cirkel
For mange unge mennesker bliver alkohol en slags psykologisk flugtmekanisme – en hurtig løsning på stress, ensomhed eller psykisk ubehag. Men her ligger fælden: på kort sigt virker det. Længere henne bliver det til det modsatte.
«Det kan for mange udvikle sig til en ond cirkel, hvor alkohol bruges til at få det bedre på kort sigt, men efterfølgende bidrager til, at man generelt får det dårligere,» forklarer Jack Købke, direktør og behandlingsansvarlig i Alkoholrådgivningen. Han peger på, at nogle mennesker bliver fanget i et mønster, hvor alkoholen bruges til selvmedicinering – men i virkeligheden forværrer tilstanden.
Det vigtige at forstå er, at denne udvikling sker gradvist. Der er ikke noget tydelig grænse mellem sjovt festdrikkeri og problematisk forbrug. Og det gør det sværere at få øje på, at noget er galt.
Syv advarselstegn du bør kende
Eksperterne råder unge til at holde et ærligt tjek på deres drikkevaner. Er dit forbrug hyppigere og stigende? Drikker du oftere og mere, end du havde planlagt? Oplever du blackouts eller huller i aftenen? Mister du selvkontrollen og gør ting, du fortryder dagen efter?
Derudover bør du være opmærksom på, om alkohol påvirker din søvn, dine studier, dit arbejde eller dine relationer. Bruger du alkohol som værktøj til at dæmpe stress eller svære følelser? Har du svært ved at regulere forbruget?
«Ingen af disse tegn betyder i sig selv, at du er alkoholafhængig – men de kan være en tiltrængt anledning til at stoppe op og se ærligt på dine drikkevaner,» anbefaler Jack Købke. Pointen er simpel: du behøver ikke at have ramt bunden for at søge hjælp.
Moderne behandling uden tvang og dovenskab
I gamle dage blev alkoholbehandling forbundet med frygt og stigma – hvide morgenkåber, dystre samtaler og total afholdenhed uden nuancer. Man søgte kun hjælp, når nedturen var godt i gang, og løsningen var kompromisløs.
Modern alkoholbehandling fungerer helt anderledes. Det går ud på at arbejde hurtigt og målrettet, længe før situationen bliver desperate. «Hos Alkoholrådgivningen kan et forløb eksempelvis have fokus på mådehold og evnen til at genvinde kontrollen over alkoholvanerne uden nødvendigvis at være fuldstændigt afholdende,» fortæller Jack Købke.
Et typisk forløb kan bestå af kortlægning af drikkemønstre og de triggere, der får dig til at drikke – stress, sociale situationer, kedelige dage. Dernæst kommer konkrete redskaber til at håndtere fristelser, ugentlige mål og handleplaner, som giver dig mulighed for at genvinde kontrollen step by step.
For nogle betyder det fuldstændig afholdenhed. For andre handler det om at lære at drikke mindre, sjældnere og mere kontrolleret. Valget afhænger af den enkelte og deres situation – men det vigtigste er at reagere, før problemet bliver større.
Søg hjælp før det bliver alvor
«At bede om hjælp behøver derfor ikke være en erkendelse af, at man er ‘alkoholiker’. Det kan lige så godt være et ønske og en beslutning om at vinde kontrollen over sit liv tilbage, før alkoholen tager førersædet,» understreger Jack Købke.
Jo tidligere man handler på et uhensigtsmæssigt drikkemønster, desto større er chancen for at ændre det, før konsekvenserne bliver for store. Det drejer sig ikke om at være stemplet som afhængig – det drejer sig om at tage sit liv tilbage.
Hvis du genkender dig selv i nogle af tegntene, er der professionel og gratis hjælp tilgængelig. Det første skridt er ofte det vigtigste.