Nato-landene er på vej mod et markant løft af alliancens forsvar. Efter torsdagens møde mellem medlemslandenes forsvarsministre i Bruxelles sagde generalsekretær Mark Rutte, at der er bred opbakning til at bruge flere penge på at beskytte Natos territorium.
Budskabet kommer på et tidspunkt, hvor presset på de europæiske lande er vokset, og hvor USA igen kræver en mere lige fordeling af byrderne i alliancen. Samtidig forsøger Nato-ledelsen at sende et signal om sammenhold, selv om forholdet mellem Washington og flere europæiske hovedstæder fortsat er anspændt.
Rutte gjorde det klart, at medlemslandene ikke kun taler om flere penge, men også om et stærkere forsvar. Det handler både om kapacitet, produktion og beredskab i en alliance, der står midt i en ny sikkerhedspolitisk virkelighed.
Fem procent er blevet nyt pejlemærke
På pressemødet pegede Nato-chefen på, at landene nu samler sig om et langt højere ambitionsniveau for forsvarsudgifterne. Han sagde: “Der er en stærk vilje til at nå op på at bruge fem procent på forsvar i 2035. Nogle lande er der allerede.”
Udmeldingen er også en optakt til det kommende Nato-topmøde. Her ventes et centralt budskab at blive, at Europa skal stå stærkere militært, samtidig med at alliancen som helhed skal fremstå mere robust.
Det er en vigtig markering for Rutte, der som generalsekretær har til opgave at holde sammen på en alliance, som flere steder er under pres, efter at Donald Trump igen er blevet præsident i USA.
USA lægger pres på Europa
Selv om Nato-toppen fremhæver enighed, var mødet i Bruxelles ikke uden spændinger. USA’s forsvarsminister, Pete Hegseth, gjorde det klart, at den amerikanske regering i løbet af de næste seks måneder vil gennemgå mulighederne for yderligere at trække amerikanske styrker ud af Europa.
Det amerikanske signal er tydeligt: Europæerne skal i højere grad betale for deres egen sikkerhed. Washington bruger dermed sin militære tilstedeværelse som løftestang for at få de øvrige Nato-lande til at øge deres bidrag hurtigere.
Rutte forsøgte efter mødet at lægge vægt på det fælles projekt frem for konflikten. Han sagde også, at USA’s ønske om at se på sin militære “positur” i Europa er forståeligt, når Europa og Canada samtidig øger deres egne bidrag.
Han henviste desuden til, at Hegseth på mødet talte for et “Nato 3.0” – en moderniseret alliance med større europæisk ansvar. Ifølge Rutte er der enighed om den retning, selv om den konkrete amerikanske tilstedeværelse i Europa kan blive mindre.
Mere våbenproduktion på begge sider af Atlanten
Et andet centralt resultat af mødet er enighed om at skrue op for forsvarsproduktionen. Nato-landene vil lægge pres på, at industrien både i Europa og USA leverer mere militært udstyr.
Det område har fået stadig større betydning, efter at krigen i Ukraine har vist, hvor hurtigt lagre af ammunition og materiel kan blive tømt. For Nato handler det derfor ikke kun om budgetter på papir, men om den reelle evne til at producere våben, ammunition og andet udstyr i et tempo, der matcher trusselsbilledet.
Rutte fremhævede efter mødet, at USA fortsat har givet stærk støtte til Nato, men samtidig kræver en mere fair byrdefordeling. Det er i praksis den balance, alliancen nu forsøger at finde: mere europæisk ansvar uden at miste den amerikanske sikkerhedsgaranti.
Atomberedskab får ny politisk markering
Torsdag kom der også en opsigtsvækkende melding fra Natos nukleare planlægningsgruppe. For første gang i 18 år udsendte gruppen en erklæring om, at Natos atomberedskab står klar til at forsvare alliancens territorium.
Det er en tung politisk markering i en tid, hvor atomafskrækkelse igen fylder mere i europæisk sikkerhedspolitik. Erklæringen understreger samtidig, at Nato vil fortsætte moderniseringen af sit atomberedskab.
Rutte tog positivt imod meldingen og sagde: “Jeg hilser erklæringen velkommen. Det fastslår, at Nato vil blive ved med at modernisere atomberedskabet og sikre, at det er klart.”
USA er medlem af planlægningsgruppen, og derfor kan erklæringen også læses som et signal om, at de amerikanske atomvåben fortsat indgår i forsvaret af Europa. Det gælder også i et scenarie, hvor USA vælger at reducere antallet af soldater og kampfly på europæisk jord.
Natos nukleare planlægningsgruppe består af 31 af alliancens 32 medlemslande. Frankrig står udenfor. Til gengæld har Frankrig tilbudt at bidrage til atomafskrækkelsen, dog med det klare forbehold, at de franske atomvåben forbliver under national fransk kontrol.
Samlet set peger mødet i Bruxelles på en alliance, der forsøger at styrke sig selv på flere fronter samtidig: højere forsvarsudgifter, større industriel kapacitet og en tydeligere atompolitisk afskrækkelse. Men mødet viste også, at den nye kurs ikke kommer uden politisk pres fra USA og voksende krav til Europas egne regeringer.