Natos højeste militære chef i Europa har givet dansk efterretningsværk ros for dets vurdering af de russiske trusler mod Vesten. Samtidig sender alliancen nye signaler om øget militært samarbejde og bedt medlemslandene forberede sig på intensiveret russisk hybridkrig.
General Alexus Grynkewich, Natos øverstkommanderende i Europa, har i et interview med Reuters kommenteret den danske Forsvarets Efterretningstjeneste (FE’s) nye trusselsvurdering. “De danske vurderinger er ret velafbalancerede,” udtaler han ifølge Reuters, hvilket signalerer, at Danmark ligger i trit med alliancens samlede syn på den russiske trussel.
Torsdag offentliggjorde FE sin årlige trusselsvurdering, hvor styrelsen slår fast, at Rusland i de kommende måneder forventes at øge sin hybridkrig mod Vesten. Ifølge FE vil Rusland sandsynligvis gennemføre hyppigere angreb mod Nato og vestlige mål med større konsekvenser end tidligere.
Når det gælder militære angreb, vurderer FE, at der er “lille, men stigende risiko” for, at Rusland vil gennemføre egentlige militæroperationer mod et Nato-land, der grænser op til Rusland. En egentlig invasion af europæiske lande vurderes dog som usandsynligt ifølge efterretningstjenesten.
Nato skærper efterretningssamarbejdet
Som respons på det eskalerende russiske hybridkrigsfareaspekt oplyser Grynkewich, at Nato fremover vil øge delingen af efterretninger mellem medlemslandene. Tiltaget skal styrke alliancens evne til at afværge cyberangreb, sabotage og anden hybridkrig.
“I denne tid er vi alle lande på østflanken,” siger den amerikanske general og understreger, at truslen handler ikke kun om grænselandenes sikkerhed, men om hele Natos sammenhold i en kritisk periode.
Grynkewich giver samtidig signal om, at USA skal påtage sig en anden rolle i Europas forsvar. Han udtaler, at USA fortsat vil levere “vigtige, men mere begrænsede kapaciteter” til alliancen, i takt med at medlemslandene selv tager større ansvar for kontinentets sikkerhed.
Amerikanske styrker på østflanken usikker
En vigtig pointe fra Grynkewich handler om udstationeringen af amerikanske soldater i Europa. “Intet er på forhånd givet,” advarer han, når det gælder bestandigheden af de amerikanske militærbaser og garnisoner på kontinentet.
Det udtryk skal ses i lyset af den amerikanske præsident Donald Trumps gentagne signaler om at reducere USA’s militære tilstedeværelse i Europa. I foråret meddelte Pentagon, at 5.000 amerikanere skulle trækkes hjem fra Tyskland, hvor der før nedskæringen var 36.500 amerikanske soldater udstationeret.
Kombinationen af stigende russisk trussel og usikkerhed omkring amerikansk forsvarsengagement betyder, at europæiske Nato-medlemmer som Danmark må styrke deres eget forsvarsberedskab. Grynkewich’ bemærkninger understreger, at alliancen i høj grad forventer, at europæerne selv tager større del af børden i forsvaret af kontinentet.