Nationalmuseet nedjusterer forventningerne til næste års indtægter og vil derfor nedlægge stillinger svarende til mellem 11 og 13 millioner kroner.
Det oplyser museet i en pressemeddelelse tirsdag eftermiddag.
Har allerede skåret i året
Nationalmuseet nedlagde 21 stillinger i begyndelsen af året. Siden har museet haft kvalificeret ansættelsesstop og “generel tilbageholdenhed i økonomien”.
Det har dog vist sig ikke at være nok, konkluderer museet selv.
Direktøren: Det ansvarlige at gøre
Direktør Rane Willerslev lægger ikke skjul på, at det er en svær beslutning.
– Jeg er ked af, at vi igen skal sige farvel til medarbejdere. Men det er det ansvarlige at gøre. Vi er nødt til at tage den virkelighed, vi ser for os, alvorligt, udtaler han.
