Danskerne er de seneste dage blevet forkælet med en krystalklar, blå himmel. Men lørdag ser det helt anderledes ud. Over store dele af landet ligger et tyndt, mælkehvidt slør, der får majsolen til at se både dæmpet og sløret ud.
Samtidig er himlen fyldt med tydelige hvide striber fra flytrafikken, som ikke forsvinder igen. Det er dog hverken forurening eller et pludseligt vejrskifte, der er skyld i det hvide dække.
Forklaringen skal findes højt oppe. Atmosfærens sammensætning har nemlig ændret sig markant det seneste døgn. DMI’s vagtchef, Jens Lindskjold, forklarer i sin morgenkommentar, hvad der præger weekendvejret.
Fugtig luft skaber det hvide slør
Ifølge DMI er det fugt i stor højde, der er den direkte årsag til, at himlen har skiftet farve. Når fugtigheden stiger deroppe, hvor ruteflyene flyver, ændrer det nemlig på, hvordan kondensstriberne opfører sig.
“Det skyldes, at mere fugtig luft er trængt ind over Danmark i stor højde, så der vil være et slørende mælkehvidt skylag mange steder, og flyenes kondensstriber vil leve længe,” skriver vagtchefen i sin kommentar.
Fugten betyder, at striberne efter flyene – de såkaldte contrails – ikke fordamper med det samme. I stedet bliver de hængende og breder sig langsomt ud, indtil de danner et lag, der ligner helt almindelige skyer.
Videnskaben bag striberne der bliver hængende
Hvis man vil forstå, hvorfor striberne fylder så meget i dag, skal man kigge på fysikken i de øverste lag af atmosfæren. Data fra NASA’s GLOBE-program viser, at kondensstriber typisk opstår i over otte kilometers højde, hvor der er koldere end minus 40 grader.
Når den varme udstødning fra flymotorerne møder den iskolde luft, bliver der med det samme dannet iskrystaller. Hvis luften er tør, forsvinder krystallerne hurtigt igen.
Men i dag er det anderledes. Den høje luftfugtighed gør, at iskrystallerne overlever i meget længere tid. NASA Earth Observatory påpeger, at striberne i fugtige perioder kan blive hængende i atmosfæren i mange timer.
Is i flere kilometers højde
Det mælkehvide lag, som mange ser på himlen lørdag, består faktisk af det samme som naturlige cirrusskyer. Ifølge DMI ligger disse skyer typisk i over fire kilometers højde herhjemme.
Fordi det er så koldt i den højde, består skyerne kun af små iskrystaller. Når flyene sender mere fugt ind i de lag, smelter de menneskeskabte striber og de naturlige isskyer sammen.
Det giver det hvide dække, vi ser i dag. Selvom det ser tæt ud, er laget faktisk meget tyndt. Solens stråler kan stadig trænge igennem, selvom de virker noget svagere.
Ekspert afliver sejlivet myte
Synet af de mange striber på kryds og tværs får ofte gang i snakken om de såkaldte “chemtrails”. Teorien går på, at flyene bevidst sprøjter kemikalier ud, men den påstand afvises blankt af både videnskaben og DMI.
Seniorforsker Johannes K. Nielsen fra DMI har tidligere forklaret, at der er en logisk årsag til, at der er flere striber i dag end for år tilbage. Det handler ikke om kemi, men om mængden af trafik og forholdene i luften.
“Der er kommet flere contrails på himlen, men det er helt oplagt, fordi flytrafikken er steget,” lyder det fra seniorforskeren. Det er altså bare kombinationen af mange fly og den helt rigtige luftfugtighed, der skaber lørdagens hvide himmel.