Regional frygt for spredning af smitsom virus
Situationen i Central- og Østafrika er lige nu ekstremt alvorlig. Sundhedsagenturet Africa CDC under Den Afrikanske Union er kommet med en kontant advarsel: Den igangværende mpox-epidemi, som hærger i DR Congo og nabolandene, truer nu med at ramme yderligere ti nationer på kontinentet. Sygdommen var tidligere kendt som abekopper, og den spreder sig lige nu med bekymrende fart.
Meldingen kommer efter en markant stigning i både smittetilfælde og dødsfald. Ifølge Jean Kaseya, der er chef for Africa CDC, er situationen kritisk. Det skyldes især de geografiske og samfundsmæssige forhold i regionen, som gør det svært at få kontrol over smitten.
“Vi har ti lande i risikozonen,” lyder det fra Jean Kaseya ifølge nyhedsbureauet AFP.
De lande, som myndighederne holder skarpt øje med, er Angola, Burundi, Den Centralafrikanske Republik, Etiopien, Kenya, Rwanda, Sydsudan, Tanzania, Zambia og Republikken Congo. Frygten er, at virussen vil krydse de åbne grænser og skabe nye arnesteder i områder, der i forvejen er sårbare og pressede.
Mobilitet og usikkerhed gør det svært at stoppe smitten
Det er ikke kun selve virussens biologi, der bekymrer eksperterne. Det handler i høj grad også om de menneskelige faktorer i regionen. Jean Kaseya peger på, at folk flytter sig meget på tværs af landegrænserne, og når det kombineres med politisk uro og usikkerhed, bliver det utroligt svært at bekæmpe epidemien effektivt.
“Den høje mobilitet og usikkerheden i regionen er med til at sprede sygdommen,” forklarer Kaseya.
I områder med konflikt kan det være næsten umuligt for sundhedsarbejdere at nå frem til de smittede. Samtidig bliver mange tvunget på flugt, og de kan uvidende tage smitten med sig til nye steder. Det gør udbruddet til en regional krise, som ikke længere kun kan løses af de enkelte lande selv.
Sundhedsarbejdere i frontlinjen
De nyeste tal viser en epidemi i kraftig vækst. Tusindvis af mennesker er bekræftet smittet, og dødstallet i DR Congo er steget voldsomt det seneste år. Men bag de tørre tal gemmer der sig personlige tragedier og en farlig hverdag for de frivillige sundhedsarbejdere.
De løber en enorm risiko, hver gang de plejer de syge eller sørger for sikre begravelser. Netop begravelserne er en af de mest kritiske opgaver, da smittefaren stadig er høj efter patientens død, hvis man er i tæt kontakt med liget.
Nye tilfælde i lande som Uganda og Burundi viser, at smittekæderne stadig ikke er brudt. Det kræver en hurtig og koordineret indsats, hvis udviklingen skal vendes.
WHO erklærer international sundhedskrise
Verdenssundhedsorganisationen (WHO) har nu reageret på den alvorlige situation ved at erklære udbruddet for en international sundhedskrise (PHEIC). For DR Congo og de omkringliggende områder er risikovurderingen sat til “høj” – det er det højeste alarmberedskab, organisationen overhovedet kan tage i brug.
WHO-chefen Tedros Adhanom Ghebreyesus forklarer, at selvom den globale risiko løbende bliver vurderet, så kræver situationen i Central- og Østafrika nu mere hjælp udefra. Det er et klart signal til resten af verden om, at der skal sendes flere ressourcer til regionen for at stoppe spredningen.
En kendt fjende i en ny variant
Mpox er ikke en ny sygdom i denne del af verden. Virussen blev fundet første gang hos mennesker i 1970 i DR Congo. Den smitter primært ved tæt kontakt, og selvom der før har været mindre udbrud, skiller den nuværende situation sig ud. Den geografiske udbredelse er enorm, og der er dukket nye varianter op.
Det udbrud, vi ser nu, anses for at være et af de mest omfattende nogensinde. Historisk set har epidemier i regionen haft store konsekvenser for de lokale sundhedssystemer. Hvert nyt udbrud vækker minder om tidligere tider, hvor sygdomme har lammet hele nationer og kostet tusindvis af liv.
Myndigheder og hjælpeorganisationer kæmper nu mod uret. Målet er klart: Smitten skal inddæmmes, før den for alvor bider sig fast i de ti lande, der lige nu lever i epidemiens skygge.