Den længe ventede redegørelse om de uidentificerede flyvende objekter, der i september blev set over blandt andet Københavns Lufthavn, er nu nået frem til forsvarsminister Jeppe Bruus (S).
Det oplyste ministeren efter et møde i Det Udenrigspolitiske Nævn på Christiansborg, hvor han blev spurgt til status på rapporten, som i månedsvis har været genstand for både politisk pres og stor offentlig interesse.
Bruus bekræfter, at han har fået rapporten fremlagt. Men han vil endnu ikke sige, om myndighederne er nået frem til, at der faktisk var droner i dansk luftrum.
“Det svarer jeg på, når jeg har haft lejlighed til at præsentere den for Folketinget og forsvarsforligskredsen.”
Dermed fortsætter usikkerheden om hændelserne, der begyndte om aftenen den 22. september, hvor der blev set flyvende objekter over Københavns Lufthavn. Episoden fik så alvorlige følger, at lufthavnen af sikkerhedshensyn måtte lukke i omkring fire timer. Omkring 100 starter og landinger blev aflyst.
Siden kom der lignende hændelser ved Aalborg Lufthavn, og der var også meldinger om mulige droneobservationer ved andre lufthavne og militære installationer. Ingen kom til skade i forbindelse med episoderne, men sagen udviklede sig hurtigt til et spørgsmål om national sikkerhed.
Statsminister Mette Frederiksen (S) omtalte på et tidspunkt hændelserne som “hybride angreb”, og det var med til at skærpe den politiske debat. Alligevel er det stadig ikke offentligt slået fast, om de observerede objekter faktisk var droner.
Ifølge forsvarsministeren er næste skridt, at rapporten først bliver gennemgået med partierne bag forsvarsforliget og Folketinget. Derefter får offentligheden adgang til et resumé af redegørelsen.
Han understreger samtidig, at ikke alt kan lægges frem.
“Noget af det er klassificeret, og så skal der nok blive lejlighed til at svare på spørgsmål.”
Ministeren vil ikke sætte en præcis dato på offentliggørelsen, men han siger, at det sker snart. Og han afviser, at der er tale om endnu en længere udsættelse, og peger på, at tidsrammen er væsentligt kortere end en til to uger.
Det er en markant ændring fra situationen for bare to uger siden. Dengang havde Jeppe Bruus endnu ikke fået rapporten forelagt. Over for Politiken sagde han på det tidspunkt, at han godt forstod den store efterspørgsel på svar i sagen.
Selve efterforskningen af observationerne ligger hos politiet. Men fordi hændelserne fik betydning for både civil luftfart og vurderingen af den nationale sikkerhed, blev den daværende forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) af partierne bag forsvarsforliget bedt om at redegøre for forløbet.
Rapporten er blevet forsinket flere gange. I slutningen af februar blev offentliggørelsen udskudt med henvisning til, at redegørelsen endnu ikke var færdig. Senere blev processen igen sat på pause, da der blev udskrevet folketingsvalg. Her lød begrundelsen, at ministerier under en valgkamp kun skal tage sig af det mest nødvendige.
Netop de gentagne udsættelser gjorde sagen til et tema i valgkampen. Oppositionspartier rettede kritik mod den daværende SVM-regering og krævede klarhed over den trussel, som blev brugt som begrundelse for at bringe landet i højeste beredskab.
Fra oppositionens side blev der også sået tvivl om, hvorvidt regeringen bevidst havde fået situationen til at fremstå mere dramatisk, end den reelt var. Den kritik er ikke blevet mindre af, at offentligheden stadig mangler et klart svar på, hvad der faktisk blev set over de danske lufthavne.
Når resuméet bliver offentliggjort, bliver det derfor et vigtigt næste skridt i en sag, der både har rejst spørgsmål om beredskab, kommunikation og myndighedernes håndtering af potentielle trusler mod kritisk infrastruktur.
Indtil da står ét centralt spørgsmål stadig ubesvaret: Var der droner over Danmark den septemberaften, hvor flytrafikken blev sat i stå?