Enhedslistens politiske leder, Pelle Dragsted, er kommet i fedtefadet efter at have delt en graf på det sociale medie X, som faktatjekkere betegner som misinformation. Opslaget er nu slettet, men historien har sat gang i en større debat om ytringsfrihed og censur på nettet.
Grafen, som Dragsted delte, viste angiveligt faldende aktivitet hos tyske AfD og andre højreorienterede partier – og den kom i kølvandet på ukrainske angreb på russiske datacentre. Ukraines præsident Volodymyr Zelenskyj havde i den forbindelse udtalt, at det var blevet lettere at trække vejret på mange sociale medier, og det fik Dragsted til at skrive: »Gad vide, om det også gælder den danske højrefløj. Kan nogen fra #techdk mon se på det?«
Ingen mærkbar forskel
Problemet er bare, at grafen ikke holder. Analysevirksomheden Common Consultancy har undersøgt aktiviteten på Facebook-opslag fra AfD-politikere og MAGA-profiler og fandt ingen mærkbar ændring efter angrebene på datacentralerne.
»Når vi har kigget på profiler hos AfD og hos MAGA, kan man ikke se nogen forskel efter datacentrenes nedbrud sammenlignet med, hvordan det var inden angrebene,« siger Valdemar Osted, partner i firmaet, til B.T.
Om Zelenskyjs udtalelse var en overdrivelse, svarer Osted således: »Med de data, vi har set, kunne det godt ligne en overdrivelse.«
Mchangama: Menneskeligt at fejle
Dragsted erkendte selv over for DR, at episoden var en god påmindelse om altid at dobbelttjekke oplysninger – også når de kommer fra verdensledere og kilder, man stoler på.
Jacob Mchangama, direktør for tænketanken The Future of Free Speech, nikker genkendende til fejltagelsen. Han forklarer, at vi mennesker er tilbøjelige til at tro på information, der bekræfter vores eget verdenssyn.
»Når vi ser ting, som bekræfter vores egen verdensopfattelse, så er vi meget tilbøjelige til at tro på det,« siger Mchangama.
Stærk advarsel mod censur
Det er dog ikke Dragsteds fejltrin i sig selv, der optager Mchangama mest. Han bruger episoden som et direkte argument mod politisk indblanding i modereringen af sociale medier – fordi Dragsted selv tidligere har argumenteret for at begrænse muligheden for at sprede åbenlyse løgne på sociale medier.
»Det her viser jo præcist, hvorfor end ikke folkevalgte politikere skal have magten til at udøve moderering eller censur på sociale medier,« siger Mchangama.
Han påpeger, at opfattelsen af, hvad der er sandt og falsk, ændrer sig over tid, og bruger coronapandemien som eksempel, hvor teorier der indledningsvis blev afvist, siden har vist sig mere troværdige.
Mchangama advarer desuden mod en europæisk tendens, hvor tvungen indholdsmoderering er blevet et politisk mantra, og han trækker en skarp linje til udviklingen i Storbritannien. Her viser en rapport fra Big Brother Watch, at britisk politi anholdt over 60.000 mennesker for ytringer – primært på nettet – fra 2021 til 2025.
»Det ville være et kæmpe brud med dansk tradition, hvis vi gik i samme retning,« slår Mchangama fast.