Spændingerne omkring Iran har igen udløst kritik internt i den amerikanske magtelite. Denne gang kommer den fra en af de mest markante profiler i Donald Trumps egen kreds: den tidligere forsvarsminister og topgeneral Jim Mattis.
Mattis mener, at Trumps tilgang til krig og internationale konflikter mangler en klar strategi. Kritikken handler ikke kun om håndteringen af Iran, men også om de bredere følger for USA’s forhold til nære allierede.
Ifølge en analyse fra Berlingskes udenrigskorrespondent Poul Høi, som også er omtalt af B.T., ser Mattis et mønster, hvor amerikanske beslutninger fremstår skiftende og svære at forudsige. Det skaber usikkerhed hos lande, der tidligere har haft stor tillid til USA som samarbejdspartner.
Mattis efterlyser en klar plan
Jim Mattis var amerikansk forsvarsminister fra 2017 til 2019 og har gennem mange år været kendt som en militær leder, der lægger vægt på langsigtet planlægning og faste strategiske mål.
Netop derfor vejer hans kritik tungt. Han mener, at der mangler en sammenhængende plan bag Trumps beslutninger i forbindelse med konflikten med Iran. Når kursen skifter hurtigt, og signalerne fra Det Hvide Hus ændrer sig fra dag til dag, bliver det sværere for både modstandere og allierede at vide, hvad USA egentlig vil.
Det er ifølge analysen ikke kun et spørgsmål om militær taktik. Det handler også om troværdighed. Hvis USA fremstår uforudsigeligt, kan det få konsekvenser langt ud over den aktuelle konflikt i Mellemøsten.
Allierede mærker usikkerheden
Mattis peger på, at USA’s traditionelle samarbejdspartnere i stigende grad mærker en afstand til Washington. Lande, som tidligere uden tøven stod skulder ved skulder med amerikanerne, kan nu være mere tilbageholdende.
Baggrunden er ifølge kritikken, at tillid i internationale relationer ikke kun bygger på militær styrke, men også på stabilitet og forudsigelighed. Hvis politiske udmeldinger skifter hurtigt, eller gamle alliancer pludselig bliver udfordret, svækker det samarbejdet.
Det er den udvikling, Mattis advarer imod. Han ser en risiko for, at USA mister noget af den opbakning, landet i årtier har kunnet regne med fra sine nærmeste partnere.
Danmark bliver trukket ind i kritikken
Danmark indgår også i Mattis’ argumentation. Han fremhæver landet som et eksempel på en allieret, der gennem mange år har vist stor loyalitet over for USA.
Efter terrorangrebet i 2001 deltog Danmark aktivt i internationale militære operationer sammen med amerikanerne. Danmark var blandt de lande, der tydeligt bakkede op om USA i en periode, hvor alliancerne blev sat på prøve.
Derfor bliver kontrasten ifølge analysen tydelig, når relationen i dag bliver omtalt i lyset af Trumps interesse for Grønland. Mattis bruger Danmark som et billede på, hvordan gamle og tætte forbindelser kan komme under pres, når amerikanske signaler skaber tvivl om hensigter og retning.
Det gør Danmark til mere end et sideeksempel i debatten. Landet bliver i stedet et konkret symbol på den bredere bekymring blandt allierede: Kan USA stadig regnes for en stabil partner?
Grønland som politisk signal
Trumps tidligere interesse for Grønland vakte betydelig opsigt, fordi spørgsmålet ramte direkte ind i forholdet mellem USA, Danmark og rigsfællesskabet. Sagen blev internationalt opfattet som usædvanlig og satte spor i den diplomatiske relation.
I Mattis’ kritik bliver Grønland ikke fremhævet som et isoleret spørgsmål, men som et eksempel på, hvordan amerikanske udmeldinger kan påvirke tilliden hos allierede lande. Når et land som Danmark, der historisk har stået tæt på USA, pludselig bliver en del af den type konflikt, sender det et signal til andre samarbejdspartnere.
Pointen er ikke kun, hvad der bliver sagt, men også hvad det gør ved relationerne. Hvis allierede begynder at tvivle på USA’s stabilitet, kan det få betydning i fremtidige kriser, hvor amerikanerne igen får brug for opbakning.
Kritik med vægt bag ordene
Mattis’ udmelding vækker opsigt, fordi han ikke er en tilfældig kommentator. Han var Trumps første forsvarsminister og har derfor haft en central rolle i administrationen. Når kritikken kommer fra en tidligere nøglefigur med militær tyngde, får den ekstra vægt i den amerikanske debat.
Samtidig viser sagen, at uenigheden om USA’s rolle i verden ikke kun handler om konkrete konflikter som Iran. Den handler også om, hvordan landet bliver opfattet af sine allierede. Og her er tillid et afgørende ord.
For Danmark gør omtalen sagen særlig interessant. Landet nævnes ikke som aktør i Iran-konflikten, men som eksempel på noget større: at selv loyale allierede kan begynde at tvivle, hvis USA’s kurs opleves som skiftende og uden en klar plan.
Det er den advarsel, Mattis ifølge analysen sender videre til den amerikanske offentlighed og til Trumps politiske kreds.