Mathilde vågner, åbner vinduet og tager en dyb indånding. Derefter tilbereder hun sin morgenmad i ro – ofte med jazzmusik i baggrunden. Det lyder måske simpelt, men for den 25-årige har denne bevidste rutine betydet alt. I dag har hun regelmæssige toiletbesøg og en mave, der ikke længere driller hende konstant.
Men sådan har det ikke altid været. Stort set hele hendes liv har Mathilde døjet med maveproblemerne. Hun blev diagnosticeret med irritabel tyktarm, prøvede stærke afføringsmidler, fik anbefalingen om flere fibre – og intet hjalp rigtigt. En koloskopi viste, at der ikke fysisk var noget galt med hendes tarme, men smerten og ubehaget forsvandt ikke.
Når hjerne og tarm mødes
Desperate efter svar begyndte Mathilde at undersøge andre perspektiver. Hun læste om samspillet mellem tarm, hjerne og nervesystem, og om hvordan menstruationscyklussen påvirker fordøjelsen. Det åbnede helt nye døre.
I dag læser hun på syvende semester på Ernæring og Sundhed og har taget en selvbetalt uddannelse som hormonterapeut. “Det gik op for mig, at jeg havde levet i et for højt tempo, hvor min krop aldrig fik helt lov til at komme ned og slappe ordentligt af. Og jeg kunne helt ærligt ikke mærke de signaler, kroppen sendte mig,” siger hun.
Speciallæge Aselya Aabenhus fra Hormonlægen bekræfter det vigtige samspil: “Hjernen og tarmen hænger tæt sammen og påvirker hele tiden hinanden. Det sker blandt andet gennem nervesystemet, immunforsvaret og hormoner.” Hun forklarer, at tarmens bakterier – mikrobiomet – også spiller en rolle, da det påvirker, hvordan kroppen omsætter østrogen. “Samtidig påvirker vores køns- og stresshormoner også tarmen. For kvinder kan de cykliske svingninger i østrogen og progesteron have betydning for fordøjelsen, appetitten og hvordan kroppen reagerer på stress.”
Fra stress til stillness
Mathilde gjorde sit bedste for at få ro i hverdagen. Hun begyndte dagene med rolige morgener, prioriterede mindst et par minutters daglige meditationer eller vejrtrækningsøvelser og forsøgte at fortsætte dagen i samme stille tempo. Langsomt skete der noget.
“Det lyder jo dumt og nærmest for simpelt,” siger hun, “men jeg begyndte at have regelmæssige toiletbesøg og ikke på samme måde en mave, der drillede.”
Mathilde har også opdaget, at hendes krop og hormoner ændrer sig betydeligt i løbet af en måned. Hun tilpasser derfor sin kost efter, hvor hun befinder sig i sin cyklus – uden at det skal være kompliceret. “Det er ikke, fordi jeg har et regelsæt over, hvad jeg skal spise. Generelt bygger jeg alle mine måltider op, så jeg får gode proteinkilder, fedtkilder, grøntsager osv., og så laver jeg små justeringer alt efter, hvor jeg er i min cyklus.”
Cyklus og appetit
Under menstruation oplever Mathilde, at hendes fordøjelse bliver mere løs og at hun får stor lyst til rødt kød. Hun prioriterer derfor ekstra jernrige fødevarer, bælgfrugter, fuldkorn og grønne grøntsager. Aabenhus forklarer hvorfor: “Menstruation medfører et tilbagevendende tab af jern og andre næringsstoffer, og kød er samtidig en næringstæt fødevare med hæmjern, protein, B12, zink og andre vigtige mikronæringsstoffer.”
I lutealfasen – efter ægløsningen – mærker Mathilde, at hendes fordøjelse bliver langsommere, og hun får lyst til mere mad. “Efter ægløsningen stiger progesteron, fordøjelsen kan blive langsommere, og hvilestofskiftet stiger hos nogle kvinder en smule, hvilket kan øge appetitten,” siger Aabenhus.
Den søde trang melder sig typisk et par dage før menstruation. I stedet for at give sig hen til chokolade griber Mathilde efter hjemmebagede kager med bælgfrugter eller søde kartofler – det opfylder både mæthedsfølelsen og sødetanden.
Råvarer før ultraforarbejdet
Mathilde har også opdaget, at ultraforarbejdede fødevarer er en stor syndebuk for hendes maveproblemer. Hun prioriterer nu råvarer og tilbereder størstedelen af sin mad fra bunden. “Det er vigtigt for mig at fodre min tarm med gode ting,” siger hun.
Aabenhus siger, at det giver god mening: “Ultraforarbejdede fødevarer er sjældent udviklet med vores langsigtede sundhed som førsteprioritet. De er ofte sammensat, så kombinationen af fedt, raffinerede kulhydrater, salt, smag og konsistens gør dem meget belønnende.” Hun fortsætter: “Man kan faktisk argumentere for, at et højt indtag kan føre til en moderne form for fejlernæring: Vi kan få mere end rigeligt med kalorier, samtidig med at kosten bliver relativt fattig på protein, fibre og vigtige mikronæringsstoffer.”
Et helt nyt liv
I dag er Mathilde glad for, at hun tog tid til at forstå sin egen krop. “Jeg tror faktisk ikke, jeg var klar over hvor meget min mave påvirkede mig før den begyndte at fungere bedre, og det har virkelig gjort en forskel i min hverdag. Jeg har mere energi, er mere nærværende og generelt bare gladere.”
Hun forklarer, at maveproblemerne tidligere fyldte utroligt meget i hendes hverdag. Nu har hun fået en større forståelse for sin krop, og med det er der kommet en helt anden ro. Det handler ikke om et regelsæt eller streng disciplin – det handler om at være nysgerrig, lytte til de signaler kroppen sender, og give sig selv tilladelse til at slappe af.