Den tidligere chef for både Bank of England og Bank of Canada, Mark Carney, blander sig nu i en af de mest betændte politiske debatter i Canada. Med erfaringerne fra det britiske exit fra EU i bagagen sender han en kras advarsel til provinsen Alberta. Planerne om mere selvstændighed og en mulig løsrivelse fra Canada er ifølge Carney ikke bare risikable. De er direkte skadelige for provinsens fremtid.
Alberta er kendt som Canadas økonomiske motor på grund af de enorme olieressourcer, men utilfredsheden med centralregeringen i Ottawa har længe ulmet under overfladen. Mark Carney, der i dag er økonomisk rådgiver for premierminister Justin Trudeau, ser med stor bekymring på udviklingen. Bevægelsen for uafhængighed har nemlig nået et punkt, hvor den for alvor præger den politiske dagsorden på højeste niveau.
Lektien fra Brexit
Carney ved om nogen, hvad det koster økonomisk og politisk at forlade et etableret fællesskab. Han stod i spidsen for den britiske centralbank i 2016, da briterne stemte sig ud af EU, og han styrede banken gennem de efterfølgende års turbulens. Hans budskab til indbyggerne i Alberta er ikke til at tage fejl af: Pas på med at lade jer forføre af løfter om en nem skilsmisse.
Under et nyligt besøg i Ottawa trak han direkte paralleller mellem retorikken i Alberta og den britiske valgkamp for otte år siden. Han mener, at mange vælgere dengang stemte på et uoplyst grundlag, og det har skabt dybe, økonomiske sår i Storbritannien.
“Jeg så på nært hold, hvad der skete i Storbritannien, da holdningen var: Stem for det her, det bliver let, og så forhandler vi bagefter,” lød det fra Mark Carney.
Han forklarer, at de komplekse processer ved en løsrivelse ofte bliver undervurderet, når bølgerne går højt. Ifølge Carney kæmper briterne stadig med at finde fodfæste i en virkelighed, der viste sig at være langt mere kompliceret end først antaget.
“Ti år senere forsøger de stadig at rette op på noget, som folk ikke troede, de stemte for, men som de endte med at få,” tilføjer han.
Juridiske mure og oprindelige folk
Selvom uafhængighedsbevægelsen i Alberta har medvind, er vejen mod en reel folkeafstemning brolagt med juridiske forhindringer. Tidligere på året har borgerinitiativer forsøgt at samle de nødvendige underskrifter – omkring 300.000 – for at tvinge politiske emner til afstemning. Men processen bremses af tunge, juridiske spørgsmål.
En af de største knaster er de oprindelige folks rettigheder. Juridiske eksperter og domstole har slået fast igen og igen: Enhver stor ændring af provinsens status kræver, at man inddrager de oprindelige folk (First Nations). En løsrivelse kan nemlig true deres traktatfæstede rettigheder. Det har vakt vrede hos provinsens konservative premierminister, Danielle Smith, der kæmper for mere selvbestemmelse gennem den omstridte ‘Sovereignty Act’.
Smith arbejder målrettet på at udfordre magten i Ottawa, men hun er oppe mod et juridisk landskab, hvor både forfatningen og de oprindelige folks rettigheder vejer tungt. Hendes mål er dog stadig det samme: Indbyggerne i Alberta skal have muligheden for at genforhandle deres plads i Canada.
Rekordhøj opbakning
Det er ikke kun politiske paroler, der driver debatten. Nye målinger viser, at omkring 30 procent af de fem millioner indbyggere i Alberta støtter tanken om uafhængighed. Det er det højeste niveau nogensinde, og det vidner om en dyb splittelse i det canadiske samfund.
Ender det med en folkeafstemning, vil det være første gang i næsten 30 år, at en canadisk provins skal stemme om løsrivelse. Sidst det skete, var i 1995 i Quebec. Dengang var resultatet ekstremt tæt: 49,4 procent stemte for uafhængighed, mens 50,6 procent valgte at blive. Det kastede landet ud i årevis med politisk og økonomisk usikkerhed.
Spørgsmålet er nu, om Alberta ender med at følge i Quebecs fodspor, eller om Mark Carneys advarsler får vælgerne til at tøve. For Carney er budskabet i hvert fald klart: En stemme for løsrivelse er en stemme på en usikker fremtid. Og konsekvenserne? De viser sig først for alvor, når det er for sent at vende om.