Manosfæren – det løse netværk af online fællesskaber, der samles om forestillinger om maskulinitet, kvindefjendtlighed og mandlig offerrolle – bør behandles som et folkesundhedsproblem på samme måde som skaderne fra tobaksindustrien. Det er konklusionen i en ny rapport offentliggjort i det medicinske tidsskrift The Lancet.
Ifølge rapportens forfattere er manosfæren ikke blot et randmiljø på internettet, men et reelt kommercielt økosystem, der bevidst kultiverer og udnytter drenge og unge mænds usikkerheder for at tjene penge på dem.
En forretningsmodel – ikke et marginalfænomen
Rapporten trækker en direkte parallel til tobaks- og den ultraforarbejdede fødevareindustri, der ifølge forfatterne anvender de samme strategier: at individualisere ansvaret og afvise regulering som et angreb på den personlige frihed.
Kent Buse, tilknyttet Department of Global Population Health ved Monash University Malaysia er en af rapportens medforfattere. Han sætter ord på mekanismen bag fænomenet:
“This is a business model, not a fringe. Outrage and grievance are good for business, so the system rewards the most extreme content. Expect the playbook that served tobacco so well: blame the individual, and call regulation an attack on freedom. Public health has a tested toolkit for commercial harms and we should use it. Boys and men are not the problem. The problem is the conditions that leave them isolated and without a secure future, and the companies that profit from their anger and insecurity.”
Rapporten peger på, at mænds og drenges problemer i dette miljø konsekvent fremstilles som resultatet af feminisme – ikke som konsekvenser af strukturelle forhold som uddannelsesmæssig marginalisering, social isolation og manglende fremtidsudsigter.
Vold, mental sundhed og stigmatisering
Manosfæren bidrager ifølge rapporten til en række konkrete sundhedsskader. Det drejer sig om vold mod kvinder og piger, mentale helbredsproblemer og en udbredt normalisering af, at mænd og drenge ikke søger hjælp, når de har brug for det.
Indsatsen bør ifølge forskerne ske på flere fronter samtidig: regeringer, skoler, sundhedsvæsen og lokale organisationer skal arbejde koordineret – præcis som ved andre folkesundhedsrisici. Og reguleringen bør rettes mod platformene, ikke brugerne, på samme måde som forbud mod tobaksreklamer rettet mod børn retter sig mod industrien frem for den enkelte ryger.
Professor Sarah Hawkes, medautor og medstifter af tænketanken Global 50/50 Social Justice, understreger, at løsningen ikke kan handle om at fjerne manosfæren alene:
“The manosphere offers boys and young men belonging, identity and an explanation for why life feels hard. Those needs are real. A response that only removes the manosphere, without offering something credible in its place, will fail. We need to offer boys something better, not just tell them what to avoid.”
En politisk, juridisk og social udfordring
Rapporten anbefaler konkret, at kommunikationsstrategier undgår at fremstille maskulinitet som iboende giftig eller drenge og mænd som iboende problematiske. I stedet bør indsatser fokusere på at styrke beskæftigelse, forbedre uddannelsesadgang og sikre ligeværdig adgang til mental sundhedsbehandling for denne gruppe.
Separat research, også offentliggjort i The Lancet, undersøger, hvordan online narrativer om maskulinitet og mandlig krænkelse udfylder et tomrum, der er opstået i fraværet af reel støtte til mænd.
Mark Brooks fra velgørenhedsorganisationen Centre for Policy Research on Men and Boys hilser rapporten velkommen og fremhæver, at debatten om manosfæren alt for sjældent anerkender de bredere økonomiske, uddannelsesmæssige og kulturelle udfordringer, der driver deres engagement – i stedet fremstilles mænd og drenge som problemet uden at tage højde for de bredere økonomiske, uddannelsesmæssige og kulturelle udfordringer, der driver deres engagement.
Rapporten konkluderer, at skadevirkningerne for drenge, mænd, kvinder, piger og samfundet som helhed giver et klart grundlag for handling – og at en folkesundhedstilgang er nøglen til at låse den op.