Presset på privatøkonomien får flere danskere til at vende hver en krone. Dagligvarer er blevet dyrere, energiregninger fylder mere, og mange husholdninger har mindre luft i budgettet end før. Netop derfor kan selv velkendte skatteregler få ny betydning, hvis de bliver brugt rigtigt.
Et af de områder, hvor mange stadig går glip af penge, handler om arbejde udført i hjemmet. Udgifter til rengøring, vinduespudsning, havearbejde og visse former for håndværksarbejde bliver ofte set som almindelige driftsudgifter. Men i flere tilfælde kan en del af arbejdslønnen trækkes fra i skat.
Det gælder især servicefradraget, som ifølge Seniornews stadig bliver overset af mange. Fradraget giver mulighed for skattefradrag for en række serviceydelser i hjemmet, hvis betingelserne er opfyldt.
Fradraget kan blive markant for to voksne i husstanden
I 2026 kan hver person få servicefradrag for op til 18.300 kroner. I 2025 er loftet 17.500 kroner pr. person. For et par betyder det, at den samlede fradragsmulighed kan blive ganske stor, hvis begge udnytter ordningen fuldt ud.
Det er især relevant for boligejere og andre, der løbende betaler for hjælp i hjemmet. Fradraget omfatter blandt andet rengøring og vinduespudsning, men også en række opgaver udendørs. Det kan for eksempel være græsslåning, hækklipning og snerydning.
Det afgørende er dog, at det kun er arbejdslønnen, der tæller med i fradraget. Udgifter til materialer, maskiner eller andet udstyr kan ikke trækkes fra.
Dokumentation er afgørende
Mange mister ikke fradraget, fordi arbejdet ikke er udført korrekt, men fordi de formelle krav ikke er opfyldt. Betalingen skal ske digitalt, og der skal være dokumentation i form af en faktura eller en skriftlig aftale.
Derudover skal arbejdet være udført i en bolig, man selv ejer eller lejer og selv bruger. Fradraget kan også bruges i en fritidsbolig, men kun hvis ejeren selv benytter den. Har fritidsboligen været udlejet, kan fradraget ikke bruges for det arbejde.
Det er netop her, mange snubler. Regningen bliver betalt, men uden at den bliver registreret korrekt til brug for årsopgørelsen. Resultatet er, at en mulig skattefordel går tabt, selv om udgiften allerede er betalt.
Håndværkerfradraget bliver også glemt
Ved siden af servicefradraget findes håndværkerfradraget, som også kan give en mærkbar skattemæssig fordel. I 2026 kan man få fradrag for op til 8.600 kroner pr. person til grøn istandsættelse og reparation af hjemmet.
Ordningen gælder en række grønne forbedringer i den bolig, man allerede har. Det gælder blandt andet isolering af tag og ydervægge, udskiftning af vinduer og yderdøre samt forbedring af ventilation. Også visse klimasikringsopgaver er omfattet.
Ligesom ved servicefradraget gælder der krav om digital betaling og dokumentation. Uden de to elementer falder grundlaget for fradraget bort, selv hvis arbejdet ellers er omfattet af reglerne.
Små fejl kan koste store beløb
Fradragene er ikke nye, men de kræver overblik. Mange danskere overser dem ikke nødvendigvis med vilje. Ofte handler det om, at reglerne virker tekniske, eller at man først tænker på dem, når årsopgørelsen næsten er afsluttet.
Det gør en forskel at gemme fakturaer løbende og sikre, at betalingen sker på den rigtige måde fra start. Når arbejdet først er udført og betalt kontant eller uden tilstrækkelig dokumentation, kan det være for sent at rette op.
For familier med faste udgifter til hjælp i hjemmet eller planlagte forbedringer af boligen kan fradragene derfor være mere end en detalje i skattesystemet. De kan være et konkret værktøj til at lette en presset økonomi.
Pointen er enkel: Mange af udgifterne ligger allerede i budgettet. Den reelle forskel er, om de også bliver brugt aktivt på årsopgørelsen. Hvis ikke, risikerer tusindvis af kroner at gå tabt år efter år.