Når Folketinget satte sig ambitiøse mål tilbage i 2017, var tanken klar: Danmark skulle få flere unge i uddannelse og arbejde. Et bredt politisk flertal blev enige om at reducere antallet af unge uden job og uddannelse med 20 procent inden udgangen af 2025.
Målsætningen var konkret: højst 38.500 unge mellem 15 og 24 år måtte være uden både uddannelse og beskæftigelse. Det ville være et betydeligt fremskridt for en gruppe, der ofte kæmper med at finde fodfæste på arbejdsmarkedet.
Men virkeligheden har ikke fulgt planen. Ifølge en ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE), baseret på Danmarks Statistiks registre, havde 43.400 unge grundskolen som højest fuldførte uddannelse og var uden job og uddannelse i 2025. Det betyder, at Danmark ligger næsten 5.000 unge over målsætningen.
Tallene viser dog et lille håbsignal. Fra 2024 til 2025 faldt antallet fra knap 45.000 til 43.400 – en reduktion på omkring 1.600 unge. Det tyder på, at der sker en bevægelse i den rigtige retning, men ikke hurtigt nok til at indhente det politiske mål.
Hvad betyder det for de unge?
At stå uden uddannelse og job som ung kan have langsigtede konsekvenser. Uden en uddannelse bliver det sværere at få adgang til arbejdsmarkedet, og uden arbejde bliver det vanskeligt at opbygge erfaring og økonomisk stabilitet. Gruppen risikerer at blive marginaliseret, hvis ikke der sættes ind med målrettede indsatser.
Troels Lund Jensen, chefanalytiker i AE, understreger problemets omfang: “Der er nødt til at komme flere politiske initiativer på bordet, der hjælper de unge, som står uden job og uddannelse.”
Udtalelsen peger på, at de eksisterende tiltag ikke er tilstrækkelige. Selvom der er sket en lille forbedring fra 2024 til 2025, er det ikke nok til at nå det oprindelige mål. Det rejser spørgsmål om, hvilke politiske værktøjer der skal til for at få flere unge i uddannelse og arbejde.
Hvor ligger problemet?
Analysen fokuserer på unge, der kun har grundskolen som uddannelse. Det er en gruppe, der typisk møder større barrierer på arbejdsmarkedet end deres jævnaldrende med erhvervsuddannelse eller gymnasial baggrund. Uden en videregående uddannelse bliver mulighederne for at få kvalificeret arbejde begrænsede.
Det kan skyldes flere faktorer: nogle unge har svært ved at gennemføre uddannelse på grund af sociale eller personlige udfordringer, andre finder ikke en uddannelse, der passer til deres interesser, og igen andre møder barrierer på grund af økonomi eller manglende netværk.
Hvad skal der til?
For at nå målsætningen fra 2017 skal Danmark ikke blot fortsætte den nuværende udvikling – der skal accelereres. Det kræver sandsynligvis en kombination af tiltag: bedre vejledning i grundskolen, flere praktikpladser, støtte til unge med særlige behov, og måske også en revurdering af, hvordan uddannelsessystemet møder denne gruppe.
Analysen fra AE er et klart signal om, at tiden til at nå målsætningen løber ud. Med mindre der kommer nye og mere kraftfulde politiske initiativer, risikerer Danmark at misse sit mål – og tusindvis af unge risikerer at blive hængende uden uddannelse og arbejde.