Danmark har fået en ny politisk konstruktion med SVM-regeringen, der tæller Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne. Støvet har knap lagt sig efter de hårde forhandlinger, før de første politiske slagsmål er brudt ud. Det handler ikke kun om de store visioner, men i den grad også om magtens fordeling, gamle traditioner og hvem der skal arve tronen i landets største parti.
Utraditionelt valg til Folketingets Præsidium
Et af de helt store samtaleemner er valget af Henrik Frandsen (M) til Folketingets Præsidium. Posten som første næstformand plejer at gå til en politiker med årtiers erfaring og stor respekt på tværs af partierne. Men Frandsen har kun siddet i Folketinget i få år, og det har fået flere i oppositionen til at spærre øjnene op.
Kritikken kommer blandt andet fra De Konservatives Mai Mercado, der er overrasket over valget. Hun peger på, at rollen kræver en person, der kender det politiske spil ud og ind for at sikre ro i salen. Men den hårdeste kritik kommer fra Dansk Folkepartis formand, Morten Messerschmidt. Han ser udnævnelsen som en bevidst strategi fra toppen.
»Så lukker magten sig igen om Mette Frederiksen og Lars Løkke Rasmussen,« skriver han på Facebook. Han mener, at regeringen med valget af Frandsen sikrer sig fuld kontrol over Folketingets Præsidium.
Den socialdemokratiske magtbalance
Mens de nye ministre finder sig til rette på kontorerne, raser debatten om de interne balancer hos Socialdemokratiet. Særligt rollerne til Nicolai Wammen og Peter Hummelgaard får politiske analytikere til at tale om en strategisk positionering. Ved at beholde de to på de tunge poster som finansminister og justitsminister, sender Mette Frederiksen et klart signal om arvefølgen i partiet.
Valgforsker Martin Vinæs fra Aarhus Universitet kalder magtdynamikken for afgørende for partiets fremtid. Det ligner et forsøg på at teste og køre de mulige efterfølgere til statsministerposten i stilling, og det har skabt rystelser internt hos socialdemokraterne. Tidligere statsminister Helle Thorning-Schmidt har også bidt mærke i de interne forskydninger og kalder det interessant for partiets retning fremover.
Anklager om demokratisk uskik
Regeringspartierne er også løbet ind i modvind kort efter deres start. Flere af de nye ministre har nemlig valgt at tage orlov fra Folketinget for at fokusere 100 procent på ministerposten. Det betyder, at deres mandater bliver overtaget af suppleanter, og det har fået den tidligere formand for Folketinget, Pia Kjærsgaard, helt op i det røde felt.
Kjærsgaard mener, det er en uskik at overlade de personlige mandater til suppleanter, så snart ministerbilen holder i indkørslen. På det sociale medie X lægger hun ikke fingrene imellem:
»De indkalder simpelthen deres stedfortrædere! Smart! Men et stort forræderi! Helt ærligt, jeg tror ikke, at demokratiet nogensinde har været mere under pres end efter dette valg!«
Politiske forskydninger og nye ansigter
På de indre linjer sker der også store forskydninger. Samtidig må Liberal Alliance vinke farvel til deres plads i Folketingets Præsidium, da Moderaternes indtog skubber Lars-Christian Brask ud af det fine selskab.
Politisk er der også bevægelse på et af de mest betændte områder: udlændingepolitikken. Erhvervsminister Morten Bødskov (S) og resten af regeringen forsøger nu at dæmme op for kritikken af deres grundlag på området. Meldingen er, at Danmark stadig arbejder målrettet på at få et udrejsecenter uden for EU’s grænser. Målet er at starte en konkret dialog med partnerlande om at overføre udlændinge uden lovligt ophold.
Dermed er scenen sat til et folketingsår, hvor den brede regering skal bevise, at den kan holde sammen på de mange interesser, mens oppositionen står klar til at angribe hver eneste lille sprække i fundamentet.