Det gav genlyd i de diplomatiske rækker, da den franske præsident, Emmanuel Macron, fredag tog bladet fra munden. Under et officielt besøg i den græske hovedstad, Athen, sendte Macron en direkte bredside mod USA’s præsident, Donald Trump. Han tøvede ikke med at placere Trump i præcis samme kategori som Ruslands Vladimir Putin og Kinas Xi Jinping.
Budskabet var ikke til at tage fejl af. Europa står i en helt ny virkelighed, hvor de gamle alliancer knager, og hvor truslen mod det europæiske fællesskab ikke længere kun kommer fra de sædvanlige modstandere i øst. Det skriver flere internationale medier, herunder nyhedsbureauet AFP.
Da han mødtes med den græske premierminister, Kyriakos Mitsotakis, benyttede Macron lejligheden til at tale direkte til de europæiske nationer. Han lagde ikke skjul på, at situationen er alvorlig. Faktisk mener han, at det kræver et helt nyt syn på, hvordan Europa ser sig selv.
– Vi må ikke undervurdere, at vi står i en helt særlig situation. Vi har en amerikansk præsident, en russisk præsident og en kinesisk præsident, der alle er indædte modstandere af europæerne, lød det fra Macron på engelsk under besøget.
En opfordring til at vågne op
Macron har snart aftjent sine to perioder i Élysée-palæet, og han har gennem hele sin tid som præsident talt for et stærkere og mere uafhængigt Europa. Men fredagens udtalelser var alligevel en voldsom optrapning af retorikken. Præsidenten mener nemlig, at det er nu, Europa skal vise sit værd som en global magtfaktor. Vi skal kunne forsvare vores egne interesser uden bare at læne os blindt op ad Washington.
Det kølige forhold mellem Paris og Washington er ikke kommet ud af ingenting. De seneste måneder har været præget af dybe uenigheder, især om USA’s hårde kurs mod Iran. Her har de europæiske stormagter nægtet at følge Trumps linje, og det har skabt vrede i Det Hvide Hus. Nu har spliden spredt sig til selve fundamentet i det vestlige forsvarssamarbejde, NATO.
Tvivl om NATO’s fundament
Noget af det mest opsigtsvækkende i talen var Macrons direkte bekymring for NATO’s såkaldte musketered, Artikel 5. Det er den, der sikrer, at et angreb på ét medlemsland betragtes som et angreb på alle. Men ifølge den franske præsident er den garanti ikke længere hugget i sten.
– Der hersker nu tvivl om Artikel 5, konstaterede Macron. Han henviser til den usikkerhed, som Donald Trump gang på gang har skabt med sine udtalelser.
Trump har flere gange sået tvivl om, hvorvidt USA overhovedet vil komme de allierede til hjælp, hvis de ikke betaler nok eller bakker ham politisk op. Den usikkerhed blev kun større, da Trump blev frustreret over NATO-landenes manglende støtte i Iran-sagen – en frustration, der tidligere også ramte Danmark, da snakken faldt på et muligt salg af Grønland.
Allierede under pres
Man kan allerede mærke konsekvenserne af den amerikanske kurs i flere europæiske hovedstæder. I både Spanien og Italien har premierministrene Pedro Sánchez og Giorgia Meloni følt sig presset til offentligt at forsvare deres landes bidrag til NATO. Det sker efter meldinger om, at Trump-administrationen undersøger, hvordan man kan straffe de allierede, der ikke vil støtte USA militært mod Iran.
Samtidig ulmer en diplomatisk krise mellem USA og Storbritannien. En lækket intern mail fra det amerikanske forsvarsministerium antyder nemlig, at USA overvejer at ændre holdning til Falklandsøernes status. Det har fået den britiske premierminister, Keir Starmer, til at slå fast, at øernes status overhovedet ikke er til diskussion.
For Macron er alle disse hændelser blot symptomer på et langt større problem. Hans budskab i Athen var en klokkeklar appel til kontinentet om at tage skæbnen i egen hånd, før de globale magtforskydninger gør Europa irrelevant på verdensscenen. Det er nu, Europa skal bevise sit værd, hvis ikke vi vil ende som en kastebold mellem stormagterne i Washington, Moskva og Beijing.