Lordhus vil give betalt fri til krisetræning: Storbritannien er for dårligt forberedt

Marc Kastholm

Et udvalg i det britiske overhus foreslår en ny orlovsordning, så arbejdstagere kan træne til krige, strømsvigt og cyberangreb uden at miste løn. Samtidig kalder udvalget regeringen selvtilfreds.

Arbejdstagere bør kunne tage betalt fri for at forberede sig på nationale kriser. Det anbefaler et udvalg i det britiske House of Lords (overhuset) i en ny rapport, der udkom mandag, skriver BBC. Udvalget foreslår en såkaldt “civic resilience leave”, som skal give ansatte mulighed for at træne og være frivillige i en krise uden at miste indkomst.

Forslaget er ét af mange fra Lords’ udvalg for national modstandskraft. De 12 medlemmer har undersøgt, hvordan Storbritannien bedre kan klare kriser som krig, strømsvigt, cyberangreb og naturkatastrofer. Det er anbefalinger og ikke lov, og regeringen har endnu ikke taget stilling til dem.

Rapporten kommer kort efter, at regeringen i oktober lancerede kampagnen “Be Ready”, hvor briterne opfordres til at have dåsemad og flaskevand på lager. Udvalget kalder kampagnen et “welcome step”, men mener, at landet stadig er underforberedt.

Betalt fri til træning og frivilligt arbejde

I dag findes der ingen lovfæstet ret til betalt fri for dem, der for eksempel arbejder frivilligt i kystredningstjenesten, som brandfolk eller hos St John Ambulance. Nogle arbejdsgivere giver fri alligevel, men det er op til dem selv.

Den nye ordning skal dække “godkendt” træning og frivilligt arbejde, uden at udvalget peger på bestemte roller. Udvalget foreslår heller ikke et præcist antal dage. I stedet skal regeringen sammen med arbejdsgiverne udforme “proportionate arrangements”.

Til sammenligning kan reservister i hæren få op til 400 pund om dagen fra staten, hvis de bliver indkaldt og mister løn. Arbejdsgivere behøver dog ikke give fri til reservisternes træning, selv om nogle gør det.

Frivilligregistre, husstandsfolder og app

Udvalget vil have alle lokale myndigheder til at lave registre over frivillige med relevante kompetencer og lister over bygninger, der kan bruges som nødhjælpscentre. Regeringen bør også lancere en national kampagne for registrerede frivillige og civile reservister. Den kan tage udgangspunkt i NHS’ program for frivillige hjælpere under coronapandemien.

Ideen om en civil reserviststyrke er ikke ny. Den tidligere regering luftede den i forsvarsgennemgangen fra 2021, men den blev droppet, da rapporten blev opdateret to år senere.

Hver husstand bør desuden have en folder med råd om, hvad der skal gøres i en krise, efter model fra Sverige og Danmark. Regeringen har sagt, at den vil bruge sin hjemmeside, men udvalget afviser det, fordi det risikerer at ekskludere nogle grupper, “excluding some groups”, og ikke vil virke under længere afbrydelser. Udvalget vil også have en flersproget beredskabsapp med officiel vejledning, hvor brugerne automatisk kan dele deres position med myndighederne, som i den finske app 112 Suomi. Udvalget foreslår desuden at udskyde planerne om at lukke for det jordbaserede digitale tv-signal (i stil med Freeview), hvis andre systemer skulle falde ud.

“Polykrise” og sårbare forsyningskæder

Udvalget kalder regeringen selvtilfreds. I rapporten står der:

“In the face of potentially catastrophic risks and despite the recent launch of the Be Ready campaign, the government appears complacent and the UK is underprepared. We need to move fast to turn things around”

Ifølge rapporten er de nuværende planer ofte forældede og for opdelt, fordi de behandler én krise ad gangen, for eksempel strømtab, vandmangel eller et cyberangreb. Udvalget advarer om en “polycrisis”, hvor flere forstyrrelser flyder sammen, især fordi AI “supercharges” risikoen ved cyberangreb. Offentligheden har ikke det fulde billede af truslerne fra Rusland, Kina og Iran, mener udvalget.

Medicin og mad nævnes som særligt sårbare. Størstedelen af antibiotika kommer nu fra Kina eller Indien, og omkring 90 procent af verdens 6-APA, grundstoffet i penicillin-lignende antibiotika, kommer fra Kina. Der findes kun ét integreret penicillinanlæg i Europa og ingen i Storbritannien. Et vidne har desuden advaret om, at afhængigheden af udenlandsk producerede ting som sakse og kirurgiske hæftemaskiner kan forstyrre mange almindelige operationer.

På fødevareområdet forsynes næsten 95 procent af den britiske detailmad af ni virksomheder fra 131 distributionscentre. Det betyder, at forstyrrelser hos en håndfuld firmaer kan give store problemer. Et par dages lager i husstandene, som Be Ready anbefaler, dækker ikke de strategiske risici i så centraliseret et system, fik udvalget at vide.

Også de digitale forbindelser er udsatte, blandt andet over for angreb på undersøiske kabler. BT har kun adgang til to kabelreparationsskibe: et fransk-ejet, der generelt ikke er tilgængeligt, og et britisk, der er 35 år gammelt.

Minister, strategi og regeringens svar

Udvalget vil have en dedikeret minister for beredskab og en årlig redegørelse fra premierministeren til parlamentet om, hvor godt landet er forberedt. Cabinet Office, der leder arbejdet med modstandskraft, bør inden for seks måneder fremlægge en national strategi med ordentlig finansiering. Den skal bygge på en mere sammenhængende vurdering end det nuværende nationale risikoregister, som rummer 87 enkeltpunkter.

Udvalgets formand, den uafhængige lord Jean Coussins, mener, at ministrene ikke bør være “squeamish” over for at fortælle om risiciene. “Evidence shows that the public would be reassured, not alarmed, by candid information. People are more than willing to step up in an emergency, but less clear [as to] why and how”, siger hun til The Guardian.

Cabinet Office oplyser, at det vil “carefully review” rapporten, men at regeringen allerede handler. Der peges på arbejdet med at opdatere ministeriernes hemmelige forsvarsplaner, den såkaldte “war book”, og en stor øvelse næste år, der skal teste landets modstandskraft i krig. Regeringen har også for nylig annonceret nye tiltag for at beskytte de undersøiske internetkabler, blandt andet beføjelser til at inspicere kabelstationer. En talsperson fremhæver desuden, at regeringen investerer over 1 milliard pund i pandemisikkerhed, og at øvelsen næste år bliver den største om forsvar af hjemmefronten i nyere tid.

Mest læste